Ny bestyrelse i Danish Life Science Cluster

Vi byder velkommen til to nye ansigter i Danish Life Science Clusters bestyrelse samt en suppleant. De nye bestyrelsesmedlemmer repræsenterer virksomhederne, og vil bl.a. fortsætte arbejdet for bedre brug af sundhedsdata og arbejdet for bedre rammer for samarbejde på tværs af det offentlige og private.  Se velkendte og nye ansigter her.

Vi løber panden mod en mur hos de danske kommuner – der er brug for bedre adgang til kommunerne for private virksomheder.

Sådan sagde Nishandan Ganesalingam, direktør i Fysiofresh, på Danish Life Science Clusters generalforsamling i april.

Og det er én af grundene til, at han stillede op til valget som virksomhedsrepræsentant i klyngens bestyrelse.

Nishandan Ganesalingam fra virksomheden Fysiofresh. Nyvalgt bestyrelsesmedlem.

– Jeg vil være med til at fortsætte klyngens gode arbejde for at skabe stærke netværk mellem private virksomheder og kommuner. Fra investeringsbranchen har jeg erfaring med at bringe gode strategier, kapital og risikovillighed sammen. Min ambition er at være med til at bringe de rigtige mennesker sammen og få skabt fortrolige rum, så nye sundhedsløsninger kan vokse, og innovationen spire, sagde Nishandan Ganesalingam.

Han blev valgt for en periode på ét år, og vi ser frem til samarbejdet.

pil til læs mereSe Bestyrelsen i Danish Life Science Cluster her

Genvalg

De private virksomheder i Danish Life Science Cluster skulle vælge to repræsentanter til bestyrelsen, hvor Nishandan Ganesalingam blev den ene.

Mads Lause Mogensen, direktør i Treat Systems, har siddet i bestyrelsen siden 2022 og blev genvalgt for en periode på to år.

– Vi ser Danish Life Science Cluster som en platform, hvor vi som lille virksomhed kan få hjælp til at komme et skridt videre. Her kan vi søge ny viden, funding og ikke mindst nye kontakter. Det er et forum, hvor man kan møde repræsentanter fra det offentlige, hvilket er enormt gavnligt for virksomheder, der ønsker at komme ind på markedet i sundhedssektoren, sagde  Mads Lause Mogensen på Danish Life Science Clusters generalforsamling i april 2024.

Mød Mads Lause Mogensen her:

Susie Ruff, direktør i RUFF & CO. blev valgt til suppleant.

Uffe Holmskov, prodekan for forskning, Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet ønskede ikke at genopstille til bestyrelsen. Vi takker for samarbejder og byder velkommen til Susanne Sørensen, dekan for naturvidenskab, RUC.

pil til læs mereLæs også: Stærk klynge skal være med til at bringe life science-strategien til live

For mere information

CEO

Kim Kjøller

UNION Therapeutics A/S
Formand
HUB Hovedstaden