Vi skal tage mere ansvar for vores egen sundhed – og det giver frihed

Sundhedsvæsnet vil i højere grad flytte ud i stuerne. Der skal spares sengepladser på hospitalerne, og teknologien gør det muligt, at en række behandlings- og monitoreringsopgaver kan ske hjemme hos os selv. Hvis vi kan selv, vil vi få større ansvar for fx at tage vores blodtryk og puls, at følge et online træningsprogram eller at indtaste data om vores sundhedstilstand i en app.

Når flere sundhedsopgaver flyttes hjem i vores stuer, stiller det en lang række krav til både sundhedsvæsen og os borgere – men det vil også give os mere frihed, lyder det fra Ringkøbing-Skjern Kommune, som er Danmarks største og samtidig én af de tyndest befolkede kommuner.

– Det er meget positivt, at behandling og sundhedsaktiviteter kommer helt tæt på borgeren. Alle undersøgelser viser, at det er sundere for folk at blive i deres eget hjem med velkendte rutiner og netværk. Derfor ser vi frem til en model, hvor flere undersøgelser og konsultationer kan ske hjemmefra. Det vil også betyde, at patienter, der ønsker det, kan sendes hurtige hjem fra hospitalet – naturligvis med den rette sikkerhed og støtte, siger Anja Thoft Bach, fagchef for området Sundhed og Omsorg i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Anja Thoft Bach, fagchef for området Sundhed og Omsorg i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Regeringen vil have behandling ud i hjemmene

Tidligere på året varslede regeringen en investering på 500 mio. kr., som skal sætte skub i udviklingen inden for fx digitale sundhedsløsninger, som kan bruges i borgerens eget hjem.

– Hvis vi skal ruste vores sundhedsvæsen til fremtiden, er det helt afgørende, at vi styrker behandlingsmulighederne uden for sygehusene. Det vil kunne give en større tryghed for den enkelte og samtidig forebygge akutte indlæggelser og genindlæggelser på sygehusene, sagde indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde i den forbindelse.

Lovende erfaringer i Region Sjælland

Region Sjælland er det sted i Danmark, der har flest kronikere og størst mangel på sundhedsfagligt personale. Derfor har regionen iværksat en række initiativer, som skal frigøre arbejdskraft på sygehusene ved at implementere ny digital teknologi til hjemmemonitorering.

– Mere end tre ud af fem borger i Region Sjælland har mindst én kronisk sygdom, og kronikere er derfor én af regionens største sundhedsudfordringer. Men det er også et område med stort potentiale, hvis det kan lykkes at inddrage borgerne og hjælpe dem med at blive en aktiv medspiller i egen behandling, siger Jan Kanne, sekretariatschef i FIERS – Fonden til Innovation og Erhvervssamarbejde i Region Sjælland.

                                          Jan Kanne, sekretariatschef i FIERS

Målinger i hjemmet kan forebygge akutsituationer

Region Sjælland har bl.a. samarbejdet med Falck og andre virksomheder om at skabe nye løsninger, så borgere med fx hjertesygdomme og KOL kan blive behandlet og monitoreret hjemmefra. Via en række målinger bliver borgerens patientens tilstand overvåget  af en læge på distancen.

Nogle målinger kan borgeren selv udføre, mens det vil kræve hjælp fra hjemmeplejen af udføre andre.

Når værdierne er tilfredsstillende, kan borgeren ofte spare turen til lægen, eller blive tidligere udskrevet efter en hospitalsindlæggelse. Og hvis der sker ændringer i borgerens tilstand, kan sundhedspersonalet sætte ind i god tid og forhindre en akutsituation, hvor borgeren er nødt til at blive indlagt.

Udover en række projekter og initiativer inden for behandling i eget hjem, driver FIERS netværket Care@home sammen med Danish Life Science Cluster. I netværket mødes forskere og virksomheder med regioner og kommuner for at dele nye erfaringer og pege på potentialer inden for behandling og monitorering i hjemmet.

  Læs mere om netværket Care@home her

Teknologien skal præsenteres som et samarbejde

Når flere sundhedsaktiviteter skal ske i hjemmene og involverer sundhedsteknologi, stiller det krav til borgernes deltagelse og digitale kompetencer- Men det er ikke nødvendigvis en barriere, mener Rikke Terp, klinisk sygeplejespecialist og forsker fra Herlev og Gentofte Hospital. Rikke Terp har i en årrække forsket i borgernes sundhedskompetencer.

– Spørgsmålet er ikke om borgerne – og måske særligt de ældre – har kompetencerne til at anvende teknologiske løsninger. Vi skal i stedet se på, hvordan personalet i samarbejdet med borgerne kan anvende teknologi til at nå målet. Samtidig er det vigtigt, at borgerne kan se, at deres indsats giver værdi. Hvis de fx skal registrere, hvad de spiser, så skal de have viden om, at målingerne og deres indsats er nyttig for deres helbred. Derudover skal vi have øje for, at de pårørende kan være en vigtig ressource, når der introduceres ny teknologi, siger Rikke Terp. 

Borgerne vil gerne  bidrage

Tryghed og tillid er nøgleordene, når borgerne selv skal bidrage til deres behandling, viser erfaringer fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er afgørende, at der følger en god instruktion med, og at der altid er mulighed for trygt at kunne få hjælp. Anja Thoft Bach lægger desuden vægt på, at sikkerhed for både borgere og personale kommer i første række, og at det kræver en individuel vurdering at udpege, hvilke borgere, der kan have gavn af at kunne mere selv.

– Men størstedelen af vores borgere er nysgerrige efter nye løsninger. De er positivt stemt, hvis en ny teknologi kan give dem mere frihed og mere fleksibilitet, så de undgår unødvendige ture til den praktiserende læge eller sygehuset. For nogle borgere er der en stor afstand til det nærmeste sygehus, hvilket betyder at der kan gå en hel dag med at besøge et ambulatorie i forbindelse med en kontrol, siger Anja Thoft Bach.

Godt eksempel på nyt samarbejde

Der er naturligvis en række udfordringer, der skal tages hånd om, inden vi hver især kan blive udstyret med teknologiske måleapparater og apps.

Anja Thoft Bach peger bl.a. på hele organiseringen og samarbejdet mellem borger/patient, praktiserende læge, hjemmeplejen og hospitalet.

Derudover skal der klarlægges nogle forhold omkring dataadgang, og der skal sikres, at der hele tiden er kompetencer til rådighed, der kan støtte borgeren, når der bliver behov for det.

Et skridt i den rigtige retning er det nye udvidede behandlingsansvar, der blev indført 1. november i år, mener Anja Thoft Bach. Det udvidede behandlingsansvar er en støtte, hvis en patient bliver tidligt udskrevet efter en indlæggelse. Det betyder, at kommuner og almen praksis kan få råd og vejledning fra sygehusene, hvis de har spørgsmål om behandlingen efter udskrivelsen. Sygehuset har ansvaret tre døgn efter udskrivning.

– Denne model er med til at skabe en tryggere og bedre overgang for borgerne efter behandling på sygehuset. Det er ét af de gode eksempler på, at behandlingsansvaret er klart, og det er et rigtigt skridt på vejen mod ambitionen om at bringe sundhedssektoren ud i hjemmene og tættere på borgeren, mener Anja Thoft Bach.

Fakta

Hvert år udgiver KL en Teknologiradar, som er et digitalt værktøj, som viser forskellige teknologiers aktuelle modenhed i kommunerne. 2023-versionen udpeger en række teknologier for ældre- og sundhedsområdet, som teknisk modne og i drift i mange kommuner. Dette styrker regeringens ambition om, at øge antallet af digitale sundhedsløsninger, som kan bruges i borgerens eget hjem.

På listen over de teknologier, som er modne til at blive taget i brug i borgernes hjem, findes bl.a.:

• Skærmbesøg og selvbetjeningsløsninger
• Telemedicin
• Træningsvideoer
• Sensorer til lyd, lys, bevægelse og temperatur
• Sociale teknologier som online fællesskaber og platforme