Forskeren er livlinen til hurtig(ere) implementering af ny teknologi

Forældre med et barn, som er født for tidligt, har normalt en længere periode med indlæggelse for at sikre, det hele fungerer som det skal. De sidste uger handler for de fleste for tidligt fødte børn om at lære at spise selv, enten ved amning eller flaske. Indtil de kan spise selv ernæres de via sonde. Forskningsprojektet skulle undersøge om hjemmebesøg kunne erstattes af videokonsultation. Et særligt ønske fra forældrene til for tidligt fødte er nu gået i opfyldelse – ved hjælp af teknologi.

Ph.d-forskningsprojekt var startskuddet til OPI-samarbejde

Med en simpel kontakt til neonatalafdelingen på H.C Andersen Børne- og Ungehospital i Odense, kan forældre med for tidligt fødte børn indlægges i eget hjem, selvom barnet stadig har brug for sondemad og pleje. Selvom løsningen kan virke simpel, så ligger der mange projekttimer og tæt samarbejde mellem flere parter forud. Kristina Garne Holm, forskningssygeplejerske og projekttovholder på ’telemedicinsk tidligt hjemmeophold’ , fortæller om samarbejdet mellem sygehuset, virksomheden MedWare og brugerne: sygeplejerske og forældre.

– Der er stor succes med at tilbyde tidligt hjemmeophold til forældre med for tidligt fødte børn. Tidligt hjemmeophold indebærer, at neonatalsygeplejersker fra neonatalafdelingen besøger familien i hjemmet flere gange om ugen. Skulle den model kunne overføres til andre sygehuse – og over længere afstande – så krævede det et alternativt tilbud, fortæller Kristina Garne Holm, som i 2013 gik i gang med sit forskningsprojekt ’Neonatal Telemedicin’.

– Jeg ville undersøge, om neonatalafdelingen på H. C. Andersen Børne- og Ungehospital i Odense kunne bruge teknologi, som et alternativt til hjemmebesøg – og derved give mulighed for tidligt hjemmeophold. Samtidigt var det også med fokus på, hvad behovene var og hvilken problemstilling projektet skulle løse, forklarer Kristina Garne Holm videre. Herefter fulgte en række interviews, cases og workshops.

Et forskningsprojekt kræver ikke kun ’mandetimer’ men også økonomiske midler for at blive realiseret. Så Kristina søgte – og fik – penge til sit forskningsprojekt. Kristina kontaktede virksomheden MedWare, som leverer apps til sundhedssektoren. MedWare ville gerne gå med i projektet og bidrage med den teknologiske knowhow og udvikling af en app.

Appen skulle indeholde barnets ernæringsskema, vitaminoversigt og være knyttet til barnets elektroniske patientjournal på hospitalet. Via appen skulle forældre kunne chatte med sygeplejerske på neonatalafdelingen og sende billeder og små videosekvenser. Forældre og sygeplejersker skulle også have mulighed for at foretage videokonferencer direkte fra appen.

Værdifuld feedback fra brugerne til videreudvikling af app

Sammen med sygeplejersker, læger og forældre deltog MedWare bl.a. på en kreativ workshop, som skulle afdække behov og sætte gang i de innovative processer. Her fik MedWare værdifuld feedback, som kunne bruges til videreudvikling af appen. Med inddragelse af brugerne (personale) og med udgangspunkt i forældrenes behov: at komme tidligere hjem.

Hvad har det betydet for MedWare, som virksomhed, at gå sammen med (bruge) en forsker i et udviklingsprojekt?

– Det, at du som virksomhed har en forsker med i hele processen: fra du står med idéen, til opstart af projektet, udvikling af prototype og sidenhen implementeringen af løsningen gør, at dit produkt får fodfæste fra start, forklarer Ulrik Schønnemann, partner i MedWare, og uddyber:

– Forskeren er din livline ind i det offentlige og nøglen til succes med implementeringen. Forskeren er sammen med brugerne med til at give dig den feedback omkring udviklingen og brugen af dit produkt. Noget som senere kan spare dig for mange unødige udviklingstimer. Fordi du TROEDE, det var det, som brugeren ville have. Samtidig er forskeren med som tovholder og uddanner fx personalet på sygehuset i brug af teknologien og sørger for at den bliver forankret. Så en forsker er guld værd for en virksomhed, siger Ulrik Schønnemann.

Kristina Garne Holm er enig i, at det tætte samarbejde mellem hende som forsker, sygehuset (personale) og virksomheden, er med til at sikre en succesfuld implementering. Og i sidste til gavn for dem, det i virkeligheden handler om: forældrene, som bare gerne vil hjem med deres lille nye familiemedlem.

– Det betyder rigtig meget, at virksomheden er tilgængelig. Hvis jeg har spørgsmål eller er kørt fast, så kan jeg ringe og få svar med det samme. For virksomheden er det også værdifuldt input, som de kan bruge videre i forløbet; ting de ikke selv havde tænkt over. Samtidig kan en forsker også bringe forskning og viden ind i virksomheden – og ud i virkeligheden, hvor det kan gøre gavn.

Gode råd til samarbejde mellem forskeren, sygehuset (det offentlige) og virksomheden

– Alle de implicerede parter i projektet er positivt overraskede over, hvor hurtigt vi kom i gang med den kliniske drift af telemedicin til hjemsendelse af forældre med for tidligt fødte. Selvfølgelig har det indledende arbejde i projektet, med behovsafdækning, tests og udvikling af prototype, taget tid og kostet masser af timer, siger Kristina Garne Holm, og fortsætter:

– Men der er ingen tvivl om, at det grundige forarbejde, tovholderne som kan holde motivationen oppe og få alle involverede til at tage ejerskab, har betydet alt for den hurtige implementering, slutter Kristina Garne Holm og giver her sine gode råd videre.

Sådan kommer du hurtig i gang med klinisk drift

1. En succesfuld implementering er afhængig af ’innovators’ (som går forrest i implementeringen) og tovholdere, som kan holde motivationen oppe og få alle involverede i spil – og tage ejerskab i projektet.
2. Det er vigtigt at bevare den positive indstilling og prioritere samarbejde på tværs af faggrupper.
3. Nye måder kræver tid til omstilling.
4. Tovholder skal være 100% tilgængelig for klinikere.
5. Virksomheden skal være med på at tænke anderledes, have tålmodighed og deltage aktivt.

Den første del af projektet forløb til 31.12.2016. Projektet overgik til klinisk drift januar 2017 og løsningen udbredes nu til andre afdelinger på OUH, bl.a. Børn og Unge-afdelingen. Appen opdateres løbende i forhold til udviklingen og den løbende feedback fra brugere og forældre.

Fakta om projektet: Videokonsultation på ’tidligt hjemmeophold’

• Forældre, læger og sygeplejersker har deltaget i alle dele af forskningsprojektet, lige fra behovsafdækning til udvikling af ny teknologi.
• fase i projektet skulle identificere behov hos forældre, læger og sygeplejersker gennem interview og fokusgrupper.
• fase 1 var udvikling og design, hvor forældre (og deres børn), sygeplejersker og læger deltog i workshops og tests. Her blev feedback brugt til videreudvikling af den tekniske løsning (app).
• fase 2 var et observationsstudie, hvor der blev indsamlet data på børn (ernæring, vækst, genindlæggelser etc.), der var på telemedicinsk tidligt hjemmeophold. Forældrene blev interviewet.
• 300 familier fra H. C. Andersen Børne- og Ungehospital har indtil nu sagt ja til tilbuddet om telemedicinsk tidligt hjemmeophold.

Foto: Kristina Garne Holm