Anbefalinger om medicinhåndtering på vej – erfaringer og viden samles fra kommuner i hele landet

Fotos fra medicinnetværkets møde i Ballerup i foråret 2023.

Netværk for medicinhåndtering i Danish Life Science Cluster arbejder på at samle en række anbefalinger til, hvordan man bedst muligt henter værdi på medicinområdet. Kommuner og leverandører fra hele landet bidrager med erfaringer og viden. Kom og vær en del af netværket for medicinhåndtering.

Der er enighed om, at når digital medicinhåndtering fungerer, så er det en gevinst for både medarbejdere og borgere. Men området er komplekst med mange forskellige løsninger, behov og incitamenter for at skabe succes.

Derfor har Netværk for medicinhåndtering sat sig for at samle erfaringer fra kommuner, leverandører og andre aktører fra hele landet for at skabe en række anbefalinger eller et white paper, som kan bruges af alle.

– Vi skal alle kunne drage gavn af de guldkorn, de enkelte kommuner skaber. Der er ingen grund til at alle 98 kommuner skal gennemgå samme afsøgning, og derfor har vi samlet netværket for at høre de mange gode erfaringer og læringer, som både private virksomheder og det offentlige har skabt, siger Niels Christian Ganderup, Copenhagen Capacity.

Han er en del af advisory board’et i netværket, som står bag erfaringsindsamlingen.

Første nationale netværksmøde

Netværk for medicinhåndtering udspringer fra Region Midtjylland, hvor det har levet med både offentlige og private deltagere i en årrække. Der har dog været stor efterspørgsel efter at brede netværket ud til også at kunne omfatte kommuner fra resten af landet. Derfor afholdt Danish Life Science Cluster i samarbejde med Atea for nyligt hybrid-netværksmøde, hvor deltagere og oplægsholdere var med fra Ateas lokaler i henholdsvis Aarhus og Ballerup. Alle oplæg blev live streamet, og deltagerne deltog i diverse workshops lokalt.

Vi skal dele erfaringer for at blive bedre

Mette Stampe, Service Delivery Manager hos Atea har løbende kontakt til kommunerne i forbindelse med deres medicinhåndteringsløsninger, og som arrangør af netværksmødet var hun glad for at se mængden af videndeling.

– Vi skal mødes til denne slags events for at gøre hinanden gode. Vi bliver alle sammen bedre af at lære fra hinden – til gavn for borgerne, sagde Mette Stampe bl.a.

De første erfaringer fra netværket lyder bl.a.:

  • Afsæt tid til implementering og drift af medicinløsninger. Det er en varig opgave, som skal holdes ved lige.
  • One size does NOT fit all. Man er nødt til at finde den rigtige medicinløsning til hver enkelt borgergruppe.
  • Vær parat til, at frontpersonalet bruger tid væk fra borgeren, når løsninger skal implementeres og vedligeholdes.
  • Compliance bliver bedst, når løsninger passer ind i borgerens hverdag. Hvis borgeren evt. skal videre i andre tilbud, skal løsningen kunne følge med. 

Kom med til næste møde 5. september kl. 13.00-14.30, som afholdes online.

Læs om: Netværket om medicinhåndtering

For mere information

Projektleder

Charlotte Søgaard Kristensen

Danish Life Science Cluster
HUB Midtjylland
+45 4046 2410