Borgerskabte data har potentiale til at lette presset i sundhedsvæsnet

Fremtiden for sundhedsvæsnet byder på flere ældre og flere kroniske syge. En ny analyse fra Danish Life Science Cluster viser, hvordan borgerskabte sundhedsdata har potentiale til at lette presset og understøtte forebyggelsesområdet.

Borgerskabte sundhedsdata har et uforløst potentiale for det danske samfund, viser en ny analyse fra Danish Life Science Cluster udviklet i samarbejde med Deloitte og Enversion på vegne af Sundhedsministeriet og Erhvervsministeriet.

Hvis potentialet bliver forløst, kan det gavne både sundhedsvæsenet og borgerne. De borgerskabte data kan lette det stigende pres på sundhedsområdet, og for borgerne kan brugen af borgerdata eksempelvis sikre mere tryghed og selvstændiggørelse.

Borgerskabte sundhedsdata er data, som bl.a. bliver registreret på ens smartphone, såsom antal skridt pr. dag eller pulsregistrering fra et smartwatch. Der findes allerede enkelte projekter med borgerskabte data, fx Sårappen fra HealthD360, COronaVIDen fra CoronaLytics samt Datadonor-appen fra Region Syddanmark.

Læs om: Ny analyse: Stort potentiale for borgerskabte data

Fremtiden for det danske samfund byder på en aldrende befolkning og en vækst i livsstils- og kroniske sygdomme. Begge dele fører til et væsentligt pres på sundhedsvæsenet og stiller større krav til sundhedsydelserne i Danmark.

Men de nye teknologier har stadig ikke haft en direkte effekt på det offentlige danske sundhedsvæsen. Ifølge analysen mangler der en bro fra de borgerskabte data til sundhedsvæsenets it-infrastruktur. Mængden af borgerskabte data er enorm, og det sætter krav til standardisering, kvalificering, tekniske integration, samtykker, etik, kompetencer og økonomi.

Det er en ny type sundhedsdata, som er ressourcekrævende , men som også giver en mulighed for at lære af de eksisterende erfaringer inden for sundhedsdata.

– Vi bliver nødt at have fokus på, hvordan vi kommer videre fra potentialerne til at få bygget en bro, som kan bane vejen for brugen af borgerskabte sundhedsdata i behandling og forskning. På den måde kan vi lette presset på sundhedsvæsenet og understøtte den igangværende omstilling mod mere borgernære-, digitale og forbyggende sundhedsydelser, siger Diana Arsovic Nielsen, CEO, Danish Life Science Cluster.

Skal ejes af borgerne selv

Derudover peger analysens bidragsgivere samstemmende på, at en offentlig samtykkeløsning er essentiel for at lykkes.

– Borgerskabte data er en ny type sundhedsdata, som skal ejes af borgeren. I modsætning til de traditionelle sundhedsdata såsom PROdata og journaldata er disse data indsamlet af borgeren på eget udstyr og eget initiativ. Det gør hele forskellen. Disse data skal derfor tilhøre borgeren. Lige nu er der kun få platforme, hvor borgeren kan give sine data videre til gavn for fællesskabet, siger Diana Arsovic Nielsen.

Borgerens egne data give et mere helhedsorienteret billede af deres velvære, bidrager til selvstændiggørelse og tryghed, og kan på den måde både være til gavn ved forebyggelse og i behandling. Sundhedspersonalet kan således i højere grad inddrage borgerne, og borgerne kan føle, at de kan bidrage til at understøtte deres bedring på et informeret grundlag.

En af konklusionerne i analysen er, at en mere koordineret anvendelse af borgerskabte data har potentiale til at åbne et vindue til hele forebyggelsesområdet, i og med at det kan give sundhedsprofessionelle et bedre indblik i borgerens tilstand i hverdagen – både før og mellem konsultationer.

Anbefaling: Nationalt program for sundhedsdata

Analysen fra Danish Life Science Cluster fremhæver en række anbefalinger, herunder at lave et nationalt program for borgerskabte data, der sætter rammen for det nationale arbejde på kort og lang sigt.

På kort sigt (1-2 år) ønskes udarbejdelse af 4 pilotprojekter og på længere sigt arbejdes videre inden for de eksisterende rammer og modnes en række forudsætningsskabende initiativer.

Læs mere om anbefalingerne her