Ny attraktiv kontingentstruktur i Danish Life Science Cluster for virksomheder
Danish Life Science Cluster introducerer i 2023 en ny kontingentstruktur for virksomheder, som giver adgang til endnu flere tilbud og aktiviteter. Særligt startups får endnu flere fordele gennem medlemskab.
Hvor meget vil du involvere dig i og være en aktiv del af?
Danish Life Science Cluster er en forening (NGO), hvor medlemmer kan deltage i og få indflydelse på foreningens aktiviteter og tilbud. Mange af tilbuddene er gratis at deltage i, men bestemte tilbud, som fx etablering af netværksgrupper, projekter samt partnerskabsprogrammer kræver finansiering. Derfor betaler medlemmer et årligt kontingent.
Danish Life Science Cluster annoncerede på den årlige generalforsamling 25. april 2023 en ny kontingentstruktur for nye medlemmer fra virksomheder, hvor kontingentet bestemmes ud fra aktiviteter, man ønsker adgang til.
– Visionen for Danish Life Science Cluster er at skabe et økosystem indenfor life science, hvor såvel start-up, scale-up, mellemstor samt stor virksomhed kan møde hinanden. Ved at tilbyde et billigt basismedlemskab for alle størrelser virksomheder samt et endnu billigere for start-up, så ønsker vi at gøre det attraktivt for alle at være medlem – og ikke om pris, forklarer Jens Just, Community Manager, Danish Life Science Cluster.
Den nye kontingentstruktur for virksomheder baseres på ønske om involvering i forskellige medlemsaktiviteter. Desuden er der et særlig attraktivt medlemskontingent for start-ups. En start-up defineres som en virksomhed, der har eksisteret mindre end 6 år og har under 10 ansatte.
Som startup kan man bl.a få eksklusiv adgang til den digitale netværksplatform CONNECT, adgang til innovationsnetværk og hjælp til deltagelse i op til 1 projekt.
Læs om: Medlemskab for startupsFå flere fordele – bliv medlem