Ny ’golden standard’ for kliniske studier skal skabe bedre personlig tilpasset behandling

Teknologien har nu nået et niveau, der kan få afgørende betydning for fremtidens udvikling af behandlingsformer. Potentialet for at indsamle data er vokset betragteligt, og det betyder, at behandlinger og medicin i højere grad kan tilpasses den enkelte patient.

Med data leveret direkte fra patienten skal der skabes en helt ny model for kliniske studer af medicin, der vil gavne både borgere, producenter og sundhedsvæsnet. Det er målet for innovationsprojektet PhaseV, der skal udvikle en ny ’golden standard’ for kliniske studier.

– Med PhaseV skaber vi en tættere forbindelse mellem kliniker og patient. Vi klinikere får en meget bedre indsigt i, hvordan patienterne tager i mod den behandling, vi giver dem, og samtidig får patienterne måske værktøjer til at passe bedre på sig selv, siger Klaus Kirketerp-Møller, overlæge ved Bispebjerg Hospital.

Projektet blev for nylig præsenteret på WHINN – Week of Health and Innovation hos Danish Life Science Cluster og Syddansk Sundhedsinnovation.

Skal indsamle data i længere tid

PhaseV er et tværsektorielt projekt, der er støttet af Innovationsfonden. I projektet deltager både virksomheder, klinikere og forskere.

Projektet skal udvikle en række løsninger til, hvordan patienter, borgere og pårørende kan indberette data for, hvordan en patient reagerer på en given behandlingsform. Dataopsamlingen skal forløbe over en længere periode – måske flere år – og patienterne kan indberette data, når de fx. oplever en forværring, og ikke vente til de skal til læge næste gang.

PhaseV udvikler tre forskellige apps, der skal opsamle data om patienter med hhv. svær overvægt, diabetiske fodsår og kronisk nældefeber, som alle er omkostningstunge, kroniske lidelser. Eksempelvis estimeres de årlige behandlingsomkostninger til svær overvægt alene at overstige 15 mia. kr. for kommuner og regioner.

Patienten tilbage i fokus

Copenhagen Institute for Futures Studies er blandt partnerne i projektet, og herfra siger

Bogi Eliasen, Director of Health, at ét af de vigtigste mål for projektet er den menneskelige faktor.

– Borgeren skal tilbage i centrum, og den menneskelige faktor skal fylde.

Det er Frederik Knud Nielsen, medicinsk rådgiver i Novartis – én af projektets store private partnere – enig i.

– Vi skal gøre kliniske studier hurtigere, mere fleksible og mere præcise til gavn for borgerne. Målet er, at vi i fremtiden kan tilpasse behandlingen til den enkelte borger og sætte ind, inden de bliver alvorligt syge, siger Frederik Knud Nielsen.

CEO i virksomheden Monsenso, Thomas Lethenborg, som skal udvikle den digitale platform, hvor brugerne skal indberette data, tilføjer:

– Vi ved, at alle patienter er forskellige, og optimalt bør de tilbydes skræddersyede behandlinger. Med PhaseVs løsning kommer vi helt tæt på den enkelte borger og deres reaktioner og oplevelser i forbindelse med en behandling. Derfor får vi et vigtigt billede af, hvilke behandlingsformer, der passer til hvilke patienter, siger Thomas Lethenborg.

Hvem får adgang til vores data?

Da PhaseV blev præsenteret på WHINN-festivalen, drejede flere af spørgsmålene fra tilhørerne i salen sig om ejerskab og deling af borgernes data. Hvordan får man borgerne til at dele deres data, og hvem vil så eje data, blev der spurgt.

Project Director Trine Rolighed Thomsen, Teknologisk Institut har arbejdet med borgerdata i en årrække, og hendes erfaring viser, at langt de fleste borgere er positive over for at skulle dele deres personlige sundhedsdata med sundhedssektoren.

– Alle de patienter og borgere, vi har været i kontakt med, vil gerne dele deres data, hvis der er en chance for, at de kan være med til at skabe bedre behandling for dem selv eller andre. Vores opgave i projektet bliver så at få patienterne til at holde fast i kontinuerligt at indberette data over en længere periode – dét bliver en udfordring, siger Trine Rolighed Thomsen.

Læs også: Patienter skal selv være med til at dokumentere effekten af deres behandling i nyt projekt

Fakta om PhaseV:

• Innovationsfondens investering: 24,3 mio. kr.
• Samlet budget: 48,2 mio. kr.
• Varighed: 3 år

Partnere

Konsortiet bag projektet, som er støttet af Innovationsfonden, inkluderer Aarhus Universitet, Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Kommune, Bispebjerg Hospital, Teknologisk Institut, Danish Life Science Cluster, Steno Diabetes Center Aarhus, Copenhagen Institute for Future Studies, Novo Nordisk, Novartis og Monsenso A/S.