Overlæge om borgerskabte data: Vi skal ikke være bange – vi skal være nysgerrige

Borgernes egne data kan hjælpe sundhedsvæsnet med at spare tid, ressourcer – og til at sikre en personlig behandling. Det mener bl.a. en overlæge og en professor, der begge har erfaringer med at anvende de data, som borgerne selv opsamler til diagnostik og behandling.

– Potentialet er enormt, og vi bør ikke stille spørgsmål om hvorvidt, vi skal anvende borgerskabte data i fremtidens sundhedsvæsen. Til gengæld skal vi se på, hvordan disse data kan anvendes og give mest muligt værdi for borgere og sundhedsfaglige, siger Associate Professor og projektchef i sundhedsteknologi Trine Rolighed Thomsen, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut.

Derfor starter Danish Life Science Cluster nu det første nationale netværk om borgerskabte data sammen med Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Data for Good Foundation, Teknologisk Institut og Alexandra Instituttet. Temaerne i netværket vil bl.a. være jura, etik og organisering.

Læs mere og tilmeld dig første netværksmøde

Overlæge bruger smartwatches til at diagnosticere hjertepatienter

Niels Tønder, cheflæge på kardiologisk afdeling, Nordsjællands Hospital, er én af dem, der allerede har bevist, at de data vi borgere selv opsamler, kan skabe værdi for sundhedsvæsnet. Han mener, at for patienter med eksempelvis atrieflimren er der et kæmpe behov, som vi i dag ikke imødekommer tilstrækkeligt, men som kan spare ressourcer og sikre patienterne en hurtige behandling.

– Når vi skal udrede en patient, som er blevet henvist til kardiologisk afdeling af egen læge, skal vi først til at lave målinger på patienten. Det kan tage dage eller uger, og måske ser vi slet ingen udfald, mens patienten bærer vores måler. Hvis jeg kan se, at patienten bærer et smartwatch, har jeg ved flere lejligheder bedt om lov til at hente EKG-strimmel fra uret. Det giver en langsigtet stabil måling, som vi kan bruge som baggrundsviden i vores arbejde, siger Niels Tønder.

Vi skal være kritiske – men nysgerrige

Han fortæller, at data fra uret er i en tilfredsstillende kvalitet, og at data er valideret. Derfor har han flere gange brugt disse data som beslutningsstøtte til at sætte en patient i behandling.

– Lige nu oplever vi en tsunami af ny teknologi, og vi skal naturligvis være kritiske og nøje teste de løsninger, der kan skabe værdi. Men vi skal også være nysgerrige over for de nye muligheder, teknologien medfører – ellers bliver vi sat bag af vognen, mener Niels Tønder.

Dansk Cardiologisk Selskab har tidligere i år udgivet holdningspapiret Wearables til detektion af hjerterytmeforstyrrelser. Holdningspapiret skal bl.a. belyse det kardiologiske perspektiv vedrørende brugen af wearables til at detektere hjerterytmeforstyrrelser. Desuden skal papiret give anbefalinger vedrørende den kliniske håndtering af abnorme målinger.

Diabetespatienter har gjort det i årevis

Én af de patientgrupper, som er længst fremme med at indrapportere egne data, må være diabetespatienter, mener Troels Krarup Hansen, klinisk professor og direktør for Steno Diabetes Center Aarhus.

I årevis har patienter med diabetes selv registreret deres blodsukkerværdier, og det er til stor gavn for klinikerne og patienternes personligt tilpassede behandling.

– Erfaringerne fra diabetesområdet kan bruges til mange andre kroniske tilstande. Næste skridt bør være, at vi eksempelvis skal kunne kombinere patienternes blodsukkerværdier med deres aktivitetsdata fra smartphones eller andre aktivitetstrackere. Det vil give os behandlere endnu bedre muligheder for at se værdifulde mønstre og for at optimere behandlingen. Så vi skal udnytte de erfaringer med borgerdata, som vi har, og så skal vi have skabt bedre muligheder for at drage nytte af dem, mener Troels Krarup Hansen.

Sundhedsvæsnet kan spare ressourcer ved at anvende borgerskabte data

Nationalt netværk om borgerskabte data lanceres stort set samtidig med, at regeringen melder ud, at man vil styrke det nære sundhedsvæsen med mere behandling i eget hjem. Her bliver borgernes egne data essentielle til eksempelvis at monitorere borgeres og patienters tilstand på distancen – og vi har ganske enkelt ikke råd til at lade være med at udforske dette potentiale, mener Trine Rolighed Thomsen. Hun er i øjeblikket en del af projektet PhaseV, hvor borgerdata er med til at beskrive patienters effekt af en given behandling i en længere periode.

– Når vi kan følge borgernes tilstand på distancen, får vi mulighed for at optimere fordelingen af sundhedsvæsnets begrænsede ressourcer. Hvis vi eksempelvis kan se ud fra data, at patient A har det fint, men at patient B har problemer, så skal vi selvfølgelig prioritere en konsultation med patient B. Det er bare ét eksempel på, hvordan de borgerskabte data kan give direkte værdi til den pressede sundhedssektor, mener Trine Rolighed Thomsen.

Hvad mener du? Kom og vær med i Nationalt netværk om borgerskabte data 

Fakta om Nationalt netværk om borgerskabte data:

• Netværket har til formål at dele og udvikle viden på tværs af offentlige og private aktører med afsæt i en fælles ambition om at fremme en etisk og ansvarlig værdiskabelse af borgerskabte sundheds- og adfærdsdata med borgeren i centrum.
• Bag netværket står Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Danish Life Science Cluster, Data for Good Foundation, Teknologisk Institut og Alexandra Instituttet.
• Læs mere om netværket her

Netværk for borgerskabte data er finansieret af støtte fra Den Europæiske Regionalfond.