Sådan får du succes med offentlig-privat innovation i 2023

Udnyt det fulde potentiale ved offentlig-privat innovation og få succes med at samarbejde på tværs af kommuner, regioner, virksomheder og videninstitutioner. Få gratis inspiration, viden og værktøjer til dit næste OPI-samarbejde på OPI Guiden. Nu med nyt værktøj.

I Danmark har vi en årelang tradition for OPI. Og værdien af et godt og vellykket OPI-samarbejde er ikke til at tage fejl af.

Erfaringerne viser, at offentlig-privat innovation er både en gevinst for virksomheden, som udvikler og sælger løsningen og for den offentlige part, som får en brugbar løsning og afhjælper en udfordring. Videninstitutionen, som omsætter idéer og forskning til løsninger, får også værdi, når de kan være med til at imødekomme udfordringerne i sundhedssektoren.

Hvor skal vi hen, du?

Men når offentlige og private organisationer og videninstitutioner skal mødes og samarbejde, er det ofte svært. For behovene og udfordringerne er forskellige:

  • Den offentlige part (fx kommuner og regioner) har brug for løsninger, som skal implementeres og driftes – og ikke stå i kælderen og samle støv.
  • Virksomheden har brug for at løsningen kan skaleres og sælges – det kræver kapital og ressourcer.
  • Og videninstitutionen har brug for fx virksomheden, som kan omsætte idéen eller forskningen til en konkret løsning.

Få gratis viden og værktøjer på OPI Guide

OPI Guiden kan du finde viden, værktøjer og erfaringer med OPI, som kan være nyttige og relevante for dig at kende og inddrage i din næste OPI-proces. Uanset om du kommer fra en virksomhed, en offentlig organisation eller en videninstitution.

Du finder bl.a. konkrete værktøjer, som kan hjælpe dig (videre) i din OPI-proces. Og du kan søge cases med inspiration og viden om, hvordan andre, har håndteret de udfordringer og opgaver, der kan opstå undervejs i et OPI-projekt.

Læs om: De 5 trin til OPINyt værktøj på OPI Guide om Living Lab som innovationsmetode

Living Labs – altså virkelighedsnære testmiljøer – er blevet populære som innovationsmetode. Den danske virksomhed Public Intelligence har skabt en metodisk tilgang til arbejdet med living labs inden for sundhed og velfærdsområdet og samlet det i en miniguide bestående af 6 faser.

Hent miniguiden til Living Lab som innovationsmetode

Vil du vide mere om offentlig-private innovationsprojekter?

I Danish Life Science Cluster arbejder vi for, at virksomheder, videninstitutioner og offentlige aktører bringes sammen i arbejdet med innovation og vækst inden for life science og velfærdsteknologi. Derfor er offentlig-privat innovation et af vores fire fokusområder.

For mere information

Enhedschef

Trine Søby Christensen

Danish Life Science Cluster
OPI og partnerskaber
HUB Nordjylland
+45 2883 8312