Universitet satte ekstra fart på udviklingen i robotvirksomhed
Udviklingen har taget ekstra fart i virksomheden Life Science Robotics efter samarbejde med universitet. Virksomheden har fået værdifulde input fra passionerede studerende – og endte med at ansatte flere af dem. Læs her om erfaringerne med OPI fra både direktør og en tidligere studerende.
Teknologiske virksomheder kan få afgørende input ved at samarbejde med en videninstitution.
Det mener CEO i Life Science Robotics, Keld Thorsen.
Life Science Robotics har i en årrække haft tætte samarbejder med studerende på bl.a. Aalborg Universitet. Det har nu givet virksomheden et forspring inden for genoptræningsrobotter.
– Samarbejder som eks. et innovationsprojekt giver os mulighed for at få gennemtestet vores løsninger på et niveau, vi hverken har mulighed for eller kompetencer til i virksomheden. Desuden får vi løbende nye input fra de studerende, og vi bliver udfordret med de nyeste tendenser, forklarer Keld Thorsen.
Et innovationssamarbejde med en studerende er én af grundene til, at robotvirksomheden inden for et år forventer at blive klar med en helt ny generation af genoptræningsrobotter.
Begyndte som en studieprojekt
Life Science Robotics er netop ved at teste en videreudvikling af genoptræningsrobotten Robert.
Udviklingsarbejdet begyndte, da Christian Ulrich studerede Biomedical Engineering på Aalborg Universitet. Life Science Robotics ønskede at udvide deres genoptræningsrobot med strømstimulering, og i sit afgangsprojekt udviklede Christian Ulrich en prototype til at gøre strømstimuleringen intensionsbaseret.
– Der findes mange genoptræningsløsninger, hvor man fremtvinger en muskelbevægelse ved at tilføre en lille stimulering. Vi ønskede dog, at el-stimuleringen først skal komme, når patienten selv forsøger at bevæge sig – den skal altså været baseret på patientens intention. Det styrker neuroplasticiten, altså hjernernes evne til at danne nye forbindelser og derved genlære tabte evner, forklarer Christian Ulrich.
Efter sin eksamen blev Christian Ulrich ansat i Life Science Robotics til at videreudvikle sin prototype for den intensionsbaserede strømstimulering. I dag er han klinisk projektleder og udviklingsingeniør i virksomheden.
Læs også: Universiteter får ny viden efter samarbejde med erhvervslivet
Nye muligheder for personlig behandling
Når den intensionsbaserede strømstimulering kobles på robotterne fra Life Science Robotics giver det helt nye muligheder for at tilpasse genoptræningen til den enkelte patient.
– Hvis patienten har brug for at få genoptrænet sit ben, sætter vi elektroder til at måle nervesignaler på benet. Elektroden kan opfange et meget svagt signal fra nerven, og når det registreres, tilfører vi en elektronisk stimulering, samtidig med at robotten sikrer, at man får den rigtige bevægelse, forklarer Christian Ulrich.
Udviklingsprojektet er en del af Eurostar-programmet, og løsningen testes netop nu hos en hollandsk partner.
Kerneområde i Danish Life Science Cluster
Keld Thorsen peger på Christian Ulrichs arbejde som et stjerneeksempel på, hvad samarbejder mellem vidensinstitutioner og SMV’er kan føre til.
– Vi havde ikke nået dette niveau så hurtigt uden bidrag fra passionerede studerende, siger han.
Fokus på videndeling mellem universiteter og virksomheder
Netop videnbroen fra universiteter og andre videninstitutioner til virksomheder og omvendt er et kerneområde i Danish Life Science Cluster, som vi betegner forskning og kommercialisering.
– Som klynge er vores fremmeste formål, at virksomheder, videninstitutioner og offentlige aktører bringes sammen i arbejdet med innovation og vækst indenfor life science og velfærdsteknologi, hedder det bl.a. i strategien for Danish Life Science Cluster.
Life Science Robotics er medlem i Danish Life Science Cluster.