Det digitale Coronapas – En effektiv genåbning af samfundet
Samfundet genåbner og den digitale Coronapas-app spiller en afgørende rolle for genåbningen af Danmark. IDA Sundhedsteknologi giver en unik mulighed for at høre mere om brugervenligheden samt de socio-tekniske og etiske aspekter af løsningen.
Der er sket meget siden coronavirus begyndte at sprede sig til landene i hele verden. Danmark blev lukket ned, forsamlingsforbuddet blev sænket og mundbind indført.
Nu er regeringen nået til enighed om en aftale, der fremskynder genåbningen af Danmark. Men hvordan sker en effektiv og sikker genåbning af Danmark?
Det digitale Coronapas understøtter den gradvise genåbning af samfundet. Appen vil have en stor betydning for en mere effektiv, sikker og skalerbar løsning, som bygger på en teknologi, der lever op til myndighedernes retningslinjer. Med Coronapas appen er brugervenligheden, teknologien samt trygheden i fokus. Følg med i dette webinar og få eksklusiv indsigt i, hvilken betydning appen har for samfundet og brugerne, samt hvordan den er medvirkende til at løse en række udfordringer i genåbningen af samfundet og mellem verdens grænser.
Program
- Velkommen – v/ Rolf Ask Clausen, Chefkonsulent, IDA og Fadime Mizrak, Bestyrelsesmedlem, IDA Sundhedsteknologi
- Teknologien og udviklingen bag Det Digitale Coronapas – v/ Thomas Koefoed, Partner & Direktør for HCC, Netcompany
- Brugervenligheden, Socio-tekniske og etiske aspekter af Det Digitale Coronapas – v/ Tom Holmgaard Børsen. Lektor, AAU
- Spørgsmål og evt. debat – v/ Thomas Koefoed og Tom Holmgaard Børsen
Læs mere om Netcompany coronapas her: Coronapas | En tryg og effektiv genåbning af samfundet | Netcompany
Talere
- Thomas Koefoed – Partner & Direktør af HCC, Netcompany
- Tom Holmgaard Børsen – Lektor ved Institut for Planlægning, AAU
Moderator
- Rolf Ask, Chefkonsulent, IDA
Tilmeldingsprocedure
Når du har tilmeldt dig, får du en bekræftelsesmail. Nederst i denne mail finder du et link til webinaret. Du logger på via dette link og kommer videre til sitet, hvor webinaret vises.
Obs! Tilmeldingsfrist 07. juni 2021 – kl. 15:30.
Læs mere om webinaret, tilmeldingsprocedure, og andet praktisk info.