Future Patient – telerehabilitering af patienter med hjertesvigt & forkammerflimmer

Deltag i den virtuelle konference om forskningsprojektet Future Patient, og bliv inspireret til fremtidens rehabilitering af hjertepatienter med brug af ny teknologi.

Gennem samskabelse mellem hjertepatienter, pårørende, sundhedsprofessionelle, virksomheder og forskere har Laboratoriet for Velfærdsteknologi – Telesundhed & Telerehabilitering udviklet og testet et telerehabiliteringsprogram for patienter med hjertesvigt og forkammerflimmer.

På konferencen vil du blive præsenteret for indhold af Future Patient Telerehabiliterings programmet med Hjertesportalen.dk som et omdrejningspunkt. Hør om hvordan wearables som skridt- tæller, sovesensorer, mv guider patienter i deres rehabiliteringsforløb, og bliver en del af en digital værktøjskasse til hjertepatienter.

Tilmeld dig her og bliv klogere på fremtidens telerehabilitering af hjertepatienter.

Læs mere om programmet og projektet her.