Den intelligente radiologi

Kom med når Radiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital åbner dørene for den nyeste forskning med fokus på fremtidens radiologi og AI. Få indsigt i de nyeste behov og nye løsninger på det radiologiske område. Arrangementet er for virksomheder, klinikere og andre med interesse i radiologien.

Arrangementet sætter fokus på forskning og behovene inden for det radiologiske område. Du vil som deltager få et bredt indblik i hvad, der rører sig på Radiologisk Afdeling på både det forskningsmæssige område og i praksis, og med særligt fokus på de nye muligheder, som kunstig intelligens bibringer.

Hvad er den nyeste udvikling inden for billeddannelse, hvordan anvender man AI i forbindelse med CT-scanninger, hvordan anvendes AI ved MR-scanninger?

Arrangementet består af en række korte pitches fra forskere efterfulgt af en Q&A og networking.

Program

  • 14:00-14:10 Intro til dagen
    • v/ Gorm Simonsen, Regional Udvikling og Jens Brøndum Frøkjær, overlæge, Radiologisk Afdeling og Tine Maria Hansen om udvikling inden for billeddannelse og præsentation af dagens program.
  • 14:00-14:50 Pitchrunde 1
    • Pitch 1: Kunstig intelligens til automatisk indtegning af bugspytkirtel på CT scanninger, fremtidig betydning og anvendelse v/ Surenth Nalliah, læge og phd.studerende.
    • Pitch 2: Kunstig intelligens til automatisk identifikation af muskel, fedt og organer på CT-scanninger, teknik og fremtidige anvendelsesmuligheder v/ Esben Bolvig Mark, forsker og postdoc
    • Pitch 3: Udvikling fra avancerede EEG optagelser til simpelt håndholdt udstyr, hvordan får man udstyr ud til patienterne v/ Rasmus Nedergaard, forsker og postdoc
  • 14:50-15:00 Kaffe og kage
  • 15:00-15:30 Pitchrunde 2
    • Pitch 4: Kunstig intelligens og nye løsninger til hurtigere og bedre MR-scanninger v/ Kenneth Krogh Jensen, forskningsradiograf
    • Pitch: 5: Hjernestimulation, smertebehandling og MR-scanninger, hvordan man kommer fra forskning til patientbehandling v/ Janusiya Muthulingam, postdoc og forsker.
  • 15:30-16:15 Q&A og dialog om fremtidens radiologi
  • 16:15-17:00 Sandwich og networking