Global Tech Trends konference

Kom på forkant med de teknologiske trends, som vil dominere inden for life science-området. Bliv klogere når Danish Life Science Cluster i samarbejde med bl.a. Innovation Centre Denmark, Digital Lead og TechSavy inviterer til konferencen Global Tech Trends.

Lær om fremtidens teknologiske trends inden for life science på konferencen Global Tech Trends 11. september 2023

At være på forkant med de nyeste teknologiske trends har aldrig været vigtigere end i dag, hvor fremtiden skabes hurtigere end nogensinde før, og nye innovative løsninger kan bidrage til at løse store og aktuelle udfordringer i samfundet.

Forskning og innovation har altid været en nøglekomponent for danske life science virksomheder, men hvordan holder man sig som virksomhed opdateret på de nyeste tendenser og trends, og hvordan kan man forholde sig og integrere det i sin forretning? Det vil være i fokus når Danish Life Science Cluster i samarbejde med en række fagpartnere afholder konferencen Global Tech Trends mandag 11. september, 2023 kl. 11.30-17.30 i Eigtveds Pakhus.

Closing the gaps in healthcare – innovative løsninger med fokus på lighed i sundhed

Det er velkendt, at sundhedssystemet står over for store udfordringer i forhold til både demografiske ændringer og mangel på kvalificeret arbejdskraft. Covid-19 pandemien har med stor tydelighed vist hvor vigtigt et velfungerende sundhedssystem med fokus på lighed i sundhed er for vækst og velfærd, og nye innovative løsninger er derfor nødvendige for at løse de store og aktuelle sundhedsudfordringer i samfundet. Konferencens session for life science vil sætte spot på ”Closing the gaps in healthcare”, hvor der bliver sat fokus på tre af de vigtigste tendenser inden for de aktuelle omstillinger i globale sundhedssystemer:

  1. Hospitals @ home
  2. Femtech
  3. Telehealth and Medical Tourism

Konferencen er gratis, og der vil være flere oplæg og fagopdelte sessioner i løbet af dagen, hvor man kan lære meget mere om alt fra metaverset til grønt hydrogen, og mobilitet. For life science sessionen vil følgende være på programmet:

Program for Life Science Session

Oplæg om Hospitals@home
v. Innovation Center Denmark Boston og Rigshospitalet

Oplæg om Femtech
v. Innovation Center Denmark Tel Aviv og Bio Innovation Institute

Oplæg om Telehealth and Medical Tourism
v. Innovation Center Denmark Shanghai og Nordic Life Science Partners

Global Tech Trends er et produkt af samarbejdet mellem Danish Life Science Cluster, Innovation Centre Denmark, TechSavy og Digital Lead, og er en del af den danske strategi for økonomisk diplomati. Initiativet blev søsat efter et stærkt ønske om at få identificeret de vigtigste teknologiske trends, som vil dominere forretning, forskning og innovation i fremtiden. De danske innovationscentre – placeret i de vigtigste globale innovationshubs – har udarbejdet flere korte og præcise rapporter om fremtidens teknologiske trends inden for en række fagområder, bl.a. life science.

Program for konference

Kl. 11.30 – 12.00 Ankomst og frokost

Kl. 12.00 – 12.15 Åbnings paneldebat: “How can DK best approach tech?”

Kl. 12.15 – 13.30 Session on Life Science
v. Danish Life Science Cluster

Kl. 13.30 – 13.45 Pause

Kl. 13.45 – 14.45, Room 1: Session on Green Mobility
v. ATV

Kl. 13.45 – 14.45, Room 2: Session on AI and Metaverse
v. Digital Lead

Kl. 14.45 – 15.00 Pause

Kl. 15.00 – 16.00, Room 1: Session on CCUS and Green Hydrogen
v. Energy Cluster DK

Kl. 15.00 – 16.00, Room 2: Session on Space
v. Digital Lead

Kl. 16.00 – 17.30 Networking og bar

Der foregår forskellige sessions i samme tidsrum i “Room 1” og “Room 2”

Konferencen foregår på engelsk.

Har du spørgsmål eller kommentarer, så ræk ud til Internationaliseringsrådgiver Marco Thomas Lund.

Tilmeld dig her