Møde i netværk for mobile robotter i sundhedssektoren – hos Syddansk Sundhedsinnovation

Netværket for mobile robotter i sundhedssektoren inviterer til netværksmøde hos Syddansk Sundhedsinnovation. Mødet skal skabe videndeling og matchmaking inden for mobile robotter på tværs af aktører.

Odense Robotics, Syddansk Sundhedsinnovation, Danish Life Science Cluster og Teknologisk Institut afholder i samarbejde netværksmøder, som har til formål at skabe videndeling og matchmaking omkring mobile robotter på tværs af regioner, virksomheder og andre offentlige aktører inden for sundhedssektoren, hvor robotteknologien er en vigtig del af løsningerne til effektivisering af fremtidens sundhedsvæsen.

Bliv gratis medlem af netværket

Ønsker du at blive medlem af Netværk for Mobile Robotter i Sundhedssektoren, kan du blot tilmelde dig arrangementet. Det kræver ikke, at du er medlem af klyngerne for at deltage i vores netværksmøder. Du skal dog have relevant tilknytning og seriøs interesse for området. Det er gratis at deltage.

Program (opdateres)

Hør oplæg fra:

  • Intelligent Systems A/S – Referencearkitektur for automatiseret hospitalslogistik
  • Clausen Project v/ Søren Clausen, Konsulent – erfaringer fra Malmö Sjukhus – udbudsproces med minimale og kun absolut nødvendige specifikationer – sammenlignet med andre sygehusprojekter. Baggrunden for valg af trolleys/AGV’er. Særlige udfordringer med 2 AGV-systemer, som kører i samme område samt andre udfordringer.
  • Ken Hygiene Systems – erfaringer og indsigt i feltet som leverandør af robotløsninger til hospitaler, herunder hvordan de håndterer implementeringsudfordringer, der knytter sig til samarbejde/interaktion mellem mennesker og teknologi.

Du er velkommen allerede fra kl. 12.30, hvor vi indskriver og du har mulighed for at netværke.

 

Tilmeld dig her