Møde i Tysk Sundhedsnetværk – hos IBG Proreact
Det tyske sundhedsmarked er komplekst. Der er mange veje ind – og mange blindgyder. Det giver derfor god mening for danske virksomheder at dele viden om udfordringer og muligheder. Kom og vær med i Danish Life Science Clusters nye Tyske Sundhedsnetværk.
Danish Life Science Cluster har igangsat et Tysk Sundhedsnetværk, hvor virksomheder får adgang til den senest viden om markedet og kan dele viden og erfaringer, hjælpe hinanden, og måske endda lave forretning sammen med andre virksomheder, der står med samme udfordringer.
Vi inviterer hermed til netværksmøde 1. februar 2022.
Hvem kan deltage?
Netværket henvender sig til virksomheder, der har:
- et færdigt produkt på markedet.
- et marked inden for sundhed.
- digitale produkter eller fysiske produkter.
Det er gratis at deltage i netværket, men det forventes, at deltagerne melder sig ind i Danish Life Science Cluster.
Program for arrangementet 1. februar 2022
13.30-14.00 Velkommen og præsentationsrunde af nye netværksmedlemmer
14.00-14.30 IBG Proreact – Tysklandscase
IBG Proreact holder oplæg om deres planer i forhold til det Tyske marked. Hør om de muligheder, virksomheden ser og de udfordringer, de oplever. IBG Proreact vil evt. præsentere særlige udfordringer, de ønsker sparring på.
14.30-15.00 IBG-Case
Netværkets deltagere diskuterer de muligheder og udfordringer IBG har præsenteret og giver sparring
15.00-15.30 Pause, netværk og kaffe
15.30-16.45 Netværksmedlemmernes pitch
Alle deltagere forbereder en 5 minutters præsentation af den information, der ikke ligger tilgængeligt på deres hjemmeside. Dvs. de skal komme med de 3 største oplevelser og 3 største udfordringer i ift. at komme ind på sundhedsmarkedet i Tyskland.
16.45-17.00 Andet
Hvor ofte mødes netværket?
Netværket mødes 6 gange om året – hvert møder lægges om eftermiddagen fra kl. 13.30 – 17.00 (2 gange digitalt og 4 gange fysisk på besøg hos netværkets medlemmer).
I 2022 bliver mødedatoerne:
1. februar 2022: IBG Proract, København
1. april 2022: Visikon, København
8. juni 2022: Digitalt møde
10. august 2022: Digirehab, Viborg
5. oktober 2022: vært skal fastlægges.
14. december 2022 Digitalt møde