Skab en holdbar projektorganisering i et OPI-samarbejde (Masterclass 2)
Bliv skarp på hvordan I organiserer jeres projekt. Få hjælp til hvordan I laver en værdifuld projektorganisering, der tager højde for, at I er forskellige organisationer, der skal indgå i et partnerskab. På denne masterclass har vi fokus på, hvordan I opnår det størst mulige udbytte i forhold til værdiskabelse, implementering og skalering ved et offentlig-privat innovations-samarbejde (OPI). Denne masterclass er andet modul i en serie af forberedende aktiviteter frem mod et projekt i Erhvervsfyrtårn Life Science.
Samarbejdet mellem offentlige og private aktører er afgørende for at udvikle innovative og brugbare løsninger til sundhedsvæsnet. Men OPI kan være en vanskelig proces, fordi bl.a. arbejdsmetoder, incitamenter, kompetencer og kulturer er forskellige i den private og den offentlige sektor.
På masterclassen vil du lære, hvordan man etablerer en værdifuld projektorganisering og vedligeholder et godt og produktivt samarbejde i et OPI-partnerskab.
Med afsæt i konkrete projekterfaringer vil du blive præsenteret for en række centrale overvejelser, som er vigtige at gøre sig i et OPI-samarbejde.
Læs om: Åben national pulje: 32 mio. kr. rettet mod løsninger inden for mental sundhed og lighed i sundhed
Få succes med OPI
Vi vil bl.a. sætte fokus på, hvilke forudsætninger der skal være til stede i et OPI-samarbejde for at opnå succesfuld værdiskabelse, implementering og skalering med projektet. Masterclassen vil veksle mellem korte præsentationer, fælles drøftelser og øvelser, som alt sammen er med til at klæde dig på til at opnå det størst mulige udbytte ved at deltage i et OPI-samarbejde.
Bliv en del af Erhvervsfyrtårn Life Science
Denne masterclass vil sætte fokus på følgende kriterier, som en projektansøgning til puljen i Erhvervsfyrtårn Life Science vil blive bedømt på:
Værdiskabelse, implementering, kommercielt potentiale.
Læs mere om kriterierne her.
Program
- Velkomst og introduktion til dagen
- Vigtige overvejelser i etablering af et OPI-samarbejde
- Case: Præsentation af erfaringer fra OPI-partnerskaber ved Klaus Veng, Direktør for Produkt og Innovation, EMENTO
- Øvelse omkring projektorganisering: Rollefordeling, kommunikation, forankring, relationer, værdiskabelse
- Case: Præsentation af erfaringer fra OPI-partnerskaber ved Maria Høeberg Madsen, VR/AR Business Developer, KHORA
- Plenum opsamling – væsentlige overvejelser
- Øvelse: Værdiskabelse i projektet
- Afrunding
Oplægsholdere
- Anne Holm Jørring, seniorkonsulent, Nordic Healthcare Group (NHG)
– har mere end 7 års erfaring med projektarbejde og projektorganisering. Ansvarlig for at gennemføre en tværgående evaluering af samarbejde og læring i OPI-partnerskaber under Erhvervsfyrtårn Life Science, Sund vægt. - Tenna Korsbek, ekstern konsulent hos Nordic Healthcare Group (NHG)
– har 15 års erfaring i arbejdet med OPI og partnerskaber på tværs af offentlige og private aktører inden for social og sundhedsfeltet.
Denne masterclass er et modul i første forløb på Vækstplatformen i Erhvervsfyrtårnet Life Science. Læs mere om forløbet her. Hvis du ønsker at deltage i kun et enkelt modul, så er det også muligt.
Deltag også på forløbets andre masterclasses
- Lær at opstille en forandringsteori for jeres projekt
- Bliv skarp på data og dataindsamlingsmetoder i jeres projekt
NB: Aktiviteten leveres som del af Danish Life Science Clusters EU-projekt, ‘Erhvervsfyrtårn Life Science’ og beregnes som statsstøtte under de minimisforordningen for de deltagende virksomheder. Statsstøtten er beregnet til: 2500 kr.
Er du fra en virksomhed, forudsætter deltagelse en underskrift på en de minimis-erklæring, partnererklæring og SMV-erklæring jf. statsstøttereglerne i de minimisfordningen.
Det forventes at du bruger 10 timer til forberedelse, deltagelse og opfølgning. Det skal registreres umiddelbart efter afholdt aktivitet.
Arrangementet medfinansieres af Den Europæiske Union.