Skaler med succes: Medicinhåndtering og teknologi med nordisk inspiration (Aarhus)

I Norge, Sverige og Finland har de knækket koden til succesfuld implementering og skalering af velfærdsteknologiske løsninger, som fx medicinhåndtering. Hvad kan danske virksomheder og kommuner lære af vores nordiske naboer – og hvordan kan vi blive endnu bedre? Deltag og få konkrete redskaber og handlingsanvisninger til implementering og skalering. Afholdes i både København og Aarhus.

Det kommunale ældre- og sundhedsvæsen bruger mange ressourcer på især sikker og effektiv dosering og kontrol af medicin til ældre og kronikere.

Flere danske og nordiske virksomheder har udviklet velfærdsteknologiske løsninger til at aflaste det kommunale sundhedspersonale og minimere tidsspild ift. medicinhåndtering.

Men i Danmark halter vi langt bagud med succesfuld implementering og skalering af medicindispenseringsløsninger i forhold til Norge, Sverige og Finland.

Hvorfor lykkedes vores nordiske naboer særligt godt – og hvad kan danske virksomheder og kommuner lære af erfaringer fra Norge, Sverige og Finland?

Succes med implementering og skalering – med et nordisk twist

På denne konference kan du møde oplægsholdere fra Norge, Finland og Sverige, som vil dele deres viden og erfaringer om succeser med implementering og skalering. Du vil få ny viden og konkrete redskaber om implementering og skalering af medicinteknologier (velfærdsteknologi) hos borgere i eget hjem.

Hvad får du ud af at deltage?

  • Ny viden og konkrete redskaber til at tage med hjem i din virksomhed eller kommune
  • Input til design/metoder til løsning af en eventuel konkret udfordring
  • Kort introduktion til forskellige medicinteknologier

Med udgangspunkt i den viden, vi får i løbet af dagen, arbejder vi målrettet på at finde konkrete metoder til jeres videre arbejde med implementering af medicinteknologier. I bliver inddelt i mindre grupper og får hjælp fra konferencens eksperter.

Arrangementet afholdes på dansk, engelsk og nordisk.

Program

9:00 – 9:30 Ankomst & registrering

9:30 – 9:40 Velkomst ved arrangørgruppen og Danish Life Science Cluster

Moderatorer er:
Susie Andersen Ruff – Programdirektør i RUFF & CO. Business Innovation og
Diana Schack Thoft, Forskningsleder, docent, UCN

9:40 – 10:20 Keynote:

Welfare technology in the Nordic countries – challenges and opportunities in implementation and scaling

v/Bengt Andersson, Senior advisor welfare technology, Nordens Velfærdscenter

10:20 – 11:00 Case 1. – præsentation fra Norge: 

Helhetlig tjenestemodell – til hjelp for innføring av elektronisk medisineringsstøtte

v/Marthe Dreyer, Frogn kommune og Tonje Myrvold, Fredrikstad kommune
Nettverkskoordinatorer, KS kommunenettverk for innføring av velferdsteknologi og digital hjemmeoppfølging

11:00 – 11:30 Pitch præsentation af medicinteknologier på det danske marked

11:30 – 12:15 Frokostpause & netværk

12:15 – 12:55 Case 2. – præsentation fra Sverige (online):

Framgång och utmaningar – Hur socialtjänsten i Uddevalla kommun har lyckats breddinföra medicingivare och digitala signeringslistor

v/Sara Gustafsson, Enhetschef sjuksköterskor og Ulrika Olsson, Enhetschef IT-utveckling inom socialtjänsten, Uddevalla kommun

12:55 – 13:35 Case 3. – præsentation fra Finland:

The adoption of medicine technologies – our journey. How we unified and expanded technological home care services?

v/Anu Lucas, Supervisor of (care/medicine) technological unit, Keusote

13:35 – 14:25 Hvad har du brug for hjælp til? Inkl. kaffepause

Med udgangspunkt i den viden vi har fået i løbet af dagen, arbejder vi målrettet på at finde konkrete metoder og løsninger til jeres specifikke udfordringer.

Overvej derfor hjemmefra, hvad du gerne vil have input til.

14:25 – 14:30 Afslutning & tak for i dag

Deltag i samme event i København

NB: Når du deltager i dette arrangement, vil din tid blive brugt som medfinansiering til projektet, Innovationskraft: Life Science og velfærdsteknologi (RFPRO-22-0042) til en timepris på 373 kr. Vi beder dig underskrive en partnererklæring efter tilmelding og registrerer dine timer umiddelbart efter eventet.
Er du fra en virksomhed, beder vi dig underskrive en de minimis-erklæring, SMV-erklæring og en partnererklæring inden du deltager på eventet.

Dette arrangement er medfinansieret af Den Europæiske Union.

Tilmeld dig i Aarhus