Gør eksportrejsen kortere – tænk internationalt fra begyndelsen

Alt for mange danske løsninger etableres for småt, fordi de er drevet af projektfinansiering med små puljer. Det er ofte vanskeligt for virksomhederne at løfte nye løsninger op i international skala. I Danish Life Science Cluster er internationalisering et af vores fire fokusområder. Vi hjælper virksomheder inden for life science med mulighed for at vækste internationalt.

Det går godt med at afsætte danske life science-produkter og -løsninger i udlandet. Faktisk står virksomheder inden for life science for 19% af den samlede danske eksport (iflg. analyse fra Dansk Erhverv).

For de virksomheder, som allerede er etableret på markedet.

Men som lille virksomhed eller startup har du oftest ikke store budgetter og den nødvendige viden om, hvordan man kommer ind på et nyt eksportmarked.

Og ofte er der flere spørgsmål end svar: Hvordan kommer vi ind på det internationale marked – og er netop det marked, det rigtige for os – og vores løsning?

Innovationsprojekter og partnerskaber med globalt mindset

I Danish Life Science Cluster arbejder vi for at etablere innovationsprojekter og partnerskaber med et globalt mindset, og derfor er Internationalisering ét af vores fire fokusområder.

Sammen med vores partnere og andre stærke aktører på internationaliseringsområdet, vil vi hjælpe danske life science-aktører mod globale udfordringer som ulighed i sundhed og bæredygtige løsninger, så virksomhedernes muligheder for international vækst øges, forklarer Karen Lindegaard, programleder i Internationalisering, Danish Life Science Cluster:

– Ved at være med i en klynge og del af et internationalt klyngesamarbejde, kan virksomheder få adgang til den kvalitetsviden, de har brug for, før de overhovedet tager af sted. Vi har gennem flere internationale projekter givet deltagere så meget viden som muligt. Det er både via ekspertviden, 1:1-sparring, webinarer, videnrejser og messer i forskellige lande og matchmaking/netværk med forskellige samarbejdspartnere.

Gennem vores internationale innovationsprojekter og partnerskaber kan virksomheder:

  • få adgang til internationale markeder og samarbejder
  • deltage i internationale innovationsprojekter og lære af andre sundhedssystemer
  • få mulighed for at teste løsninger internationalt
  • blive eksportparat gennem sparring, vejledning og matchmaking
  • deltage i eksportstøtteaktiviteter i de lande, der er prioriteret af Healthcare Denmark, Trade Council (Udenrigsministeriet) og Innovation Centre Denmark.

Læs om: Internationalisering – Fra lokal til global

Vil du have nyheder om internationale aktiviteter i din indbakke?

Ja tak – giv mig nyt om internationale aktiviteter

Flere artikler om internationalisering

For mere information

International Programme Manager

Karen Lindegaard

Danish Life Science Cluster
HUB Syddanmark
+45 2461 1931
Internationaliseringsrådgiver

Marco Thomas Lund

Danish Life Science Cluster
HUB Hovedstaden
+45 2052 1635