Juridisk Hotline – praktisk jura ved hånden
Juridiske forhold ved OPI samarbejdet. Har du styr på kontrakter og rettigheder? Er der udbudspligt? Er du klædt ordentligt på til at deltage i udbuddet? Få gratis hjælp til praktisk OPI-jura med Juridisk Hotline.
Da afgivelsen af et tilbud ofte er ressourcekrævende og meget er på spil, er det vigtigt at sætte sig grundigt ind i udbudsreglerne, inden man kaster sig ud i at deltage i en udbudsforretning.
Udbudsprocedurer kan være kringlede og formalistiske. Der stilles høje krav til leverandørens deltagelse og tilbud, og selv små formaliteter, som ikke overholdes, kan medføre, at tilbuddet ikke tages i betragtning.
Hos DLA Piper Denmark er de specialister i udbudsret. De rådgiver om alle aspekter af OPI, herunder kontrakter og rettighedsspørgsmål og hvornår offentlig-privat innovationssamarbejde er udbudspligtige.
Har du behov for yderligere rådgivning i forbindelse med et offentlig-privat innovationssamarbejde, kan DLA Piper Denmark også rådgive om rettigheder, royalties eller andre kontraktretlige problemstillinger.
Brug den gratis hotline til at få telefonisk rådgivning om afgrænsede problemstillinger, som kan besvares uden nærmere undersøgelser. Viser det sig, at der er behov for yderligere bistand, kan du lave en aftale om de økonomiske rammer for det videre forløb.
Foto: picjumbo.com/Pexels.