Synliggør idérigdom

Hvordan gøres de gode idéer bæredygtige og realiserbare for virksomheder, som skal indtænke idéerne i konceptudviklingsfasen? Region Sjælland samlede et projektteam med medarbejdere fra kommuner og sygehuse i demonstrationsprojektet ‘Idé til Værdi’.

3. december 2015

Gennem de fire indledende idékampagner i demonstrationsprojektet ’Idé til Værdi’ fik Region Sjælland flere end 300 idéer fra sygeplejersker, SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere, ergoterapeuter, fysioterapeuter og lokale ledere i Odsherred, Slagelse og Næstved Kommune samt Sygehus Syd i Region Sjælland. Ved hjælp af værktøjerne faktaark, personaer og billedserier gjorde projektteamet idéerne håndgribelige for virksomhederne.

Mange af idéerne havde potentiale til at blive udviklet til produkter, men var tit formuleret i to-tre korte sætninger a la ‘Et ønske om automatiseret hjælp til at skifte linned på dyner og puder’ eller ‘Bedre GPS-system. Et eller andet, så man kan finde den i en lejlighed måske.’ Idéerne byggede på en række implicitte hensyn og overvejelser, som private virksomheder havde svært ved at forstå. For at gøre virksomheder interesserede i at udvikle medarbejdernes idéer, var projekttemaet nødt til at gøre idéerne håndgribelige for virksomhederne, så de kunne indtænkes i konceptudviklingsfasen.

Man nedsatte et projektteam bestående af medarbejdere fra kommunerne og sygehusene i Region Sjælland og fra OPI-Lab.

Projektteamet gik frem på denne måde:

Trin 1: Idéernes potentiale afprøves hos brugerne
Man tog hver idé og interviewede medarbejdere fra sundheds- og plejesektoren om det problem, idéen kunne afhjælpe: Hvad var det for en praksis, hvordan ville den praksis blive påvirket af idéen, var der bagdele ved idéen, var der regler, som kunne forhindre idéen?

Trin 2: Udvikling af personaer
Sammen med medarbejderne udviklede projektteamet personas forstået som tre typiske borgere/patienter, der har brug for kommunens sundheds- og plejesektor og kunne få glæde af en idé: Personas beskriver eksempelvis alder, personlig livssituation, evt. diagnoser, udfordringer som relaterer til den konkrete idé, personlige præferencer etc. Persona-metoden gør det lettere for virksomhederne at relatere til en idé og forestille sig de situationer, den bruges i.

Trin 3: Faktaark med vurdering af problem og løsning
Projektteamet lavede sammen med medarbejderne et faktaark, hvor man vurderede det problem, idéen skulle afhjælpe i generelle termer: hvor mange er påvirket; hvem er påvirket; hvor, hvordan og hvor ofte opstår problemet; hvorfor er det et problem; hvad kan man f.eks. spare, hvis problemet løses; hvad gør man allerede for at imødekomme problemet; samt andre problemer, der støder op til problemet.

Trin 4: Produktion af billedserier
Projektteamet udviklede billedserier målrettet virksomhederne for tydeligt at illustrere problemerne, der skal løses. Man tog udgangspunkt i de daglige arbejdsgange og behov hos medarbejderne i sundheds- og plejesektoren.

Bliv medlem af Danish Life Science Cluster