Inkubatorforløb for start-ups

Er du en start-up med ambitioner? Har du en innovativ løsning inden for sundhed? Deltag i Life Science Inkubatorforløbet – et gratis kompetenceforløb, der fokuserer på tidlig udvikling af din idé.

Er du sundhedsprofessionel, ingeniør, forsker, eller har du indsigt i et specifikt sundhedsområde, og mener du at have fundet en løsning på et problem, der kommer sundhedsindustrien eller sundhedsområdet til gavn?

Så inviterer Danish Life Science Cluster dig til et workshop-program, der kan styrke dit koncept – uanset hvilket stadie du er på. Vi leder efter løsninger inden for hele sundhedsområdet, så hvis dit initiativ kan gøre en forskel for Life Science-området, er du velkommen.

Fire workshops tilpasset Life Science virksomheder
I rækken af workshops får du en introduktion til Life Science Entreprenør Rejsen og industriens stakeholders. Forvent også konkrete værktøjer til, hvordan du opbygger din storytelling og dit pitch.

Du vil møde eksperter i sundhedsinnovation og forretningsudvikling, der vil lytte til dig og høre om din løsning, og som vil stille dig spørgsmål, så din idé bliver endnu skarpere – og så du bliver skarp på, hvad dit næste skridt skal være.

Som noget helt unikt vil inkubatorforløbet slutte med en fælles stand på sundhedskonferencen WHINN, hvor du skal præsentere din idé for eksperter og publikum. Et attraktivt tilbud, der giver dig mulighed for at komme i dialog med klinikere, indkøbere eller ligesindede virksomheder.

 

KLIK HER OG ANSØG INDEN DEN 5. SEPTEMBER

Hvad består forløbet af?

  • Workshop 1: Kick-off og opbygning af storytelling: Fra idé til realitet, 21. september
  • Workshop 2: Booster Board 1 med ekspertpanel, 4. oktober
  • Workshop 3: Pitchtræning: Formidling af dit projekt, 25. oktober
  • Workshop 4: Fælles stand og pitch på konferencen WHINN, 10. og 11. november

Læs mere i programmet nederst på siden.

Opbygning af storytelling og pitchtræning
Vi mødes til kick-off og træner vores storytelling og lærer hinanden at kende.

Danish Life Science Cluster har god erfaring med at sætte iværksættere sammen i arbejdet med den gode historiefortælling. Vi vil arbejde med konkrete værktøjer, der skærper din fortælling.

Anne-Marie Hall fra Amazing Hall ApS vil facilitere workshop 1 og 3. Her vil hun dele ud af sin lange marketingserfaring inden for Life Science industrien. Amazing Hall ApS en Healthcare Accelerator med fokus på konceptudvikling, storytelling og branding inden for sundhedsindustrien.

Anne-Marie Hall har været involveret i flere internationale produktlanceringer inden for MedTech og rådgiver start-ups, scale-ups samt globale virksomheder inden for sundhedsindustrien – og sidder som domæne-ekspert i Københavns Universitets inkubationsmiljø.

 

Booster Board
Booster Board er en virtuel platform, hvor du sammen med andre start-ups har unik mulighed for at pitche din idé til et panel af relevante eksperter. Konceptet er udviklet med det formål at trykprøve din idé og få konkrete råd til din videre rejse. Panelet er udvalgt på baggrund af de deltagende virksomheder og repræsenterer forskellige relevante sektorer og giver dig konkret feedback på dit produkt og dine planer.

Booster Boardet vil give dig mulighed for at stille spørgsmål og få rådgivning. Du tage alt det, du har lært på workshop 1 og 3 med dig, og du vil udføre dit pitch og få de sidste gode råd med på vejen.

I vil i gruppen lytte med på hinandens spørgsmål og vil dermed få indsigt i og læring fra de andre, med mulighed for efterfølgende sparring. Det er naturligvis et fortroligt rum.

 

Fælles stand og pitch på WHINN
Sundhedskonferencen WHINN – Week of Health and INNovation en en to-dages international videnfestival inden for innovativ life science- og velfærdsteknologi. Der vil være events, udstilling, matchmaking og netværksaktiviteter.

Som noget helt unikt vil inkubatorforløbet slutte af med en fælles stand på WHINN, hvor du får mulighed for at komme i dialog med klinikere, indkøbere eller ligesindede virksomheder. Derudover vil du præsentere din idé for eksperter og publikum. Et attraktivt tilbud, der får dig ud over rampen.

 

Feasibility Voucher
Deltager du i inkubatorforløbet kan du ansøge om en feasibility voucher på op til 75.000kr. Midlerne kan bruges på ekspertrådgivning eller test af dit produkt. For eksempel markedsafdækning eller laboratoriearbejde. De kan ikke gå til direkte produktudvikling elller implementering. Der skal laves et udbud, hvor opgaven beskrives.

 

Sådan deltager du
Det er gratis af deltage i Beyond Beta REACT Inkubatorforløbet. Der er dog krav om, at du udfylder og underskriver dokumentation for din deltagelse. Det sker via de timer, du bruger på at deltage i programmets forskellige aktiviteter.

Krav for at komme i betragtning:

  • Vækstpotentiale og ambitioner
  • Dansk CPR-nummer
  • Din virksomhed må maksimalt være 5 år gammel

 PROGRAM FOR 4 X WORKSHOPS 


NÆSTE SKRIDT
Accelerator-forløbet
Beyond Beta REACT programmet består også af et Accelerator-forløb, som du kan vælge at deltage i efter Inkubatorforløbet. Forløbet er et længere og mere dybdegående forløb, som køres af Accelerace, der har hjulpet 800+ virksomheder med skallering. Uanset om du deltager i Inkubatorforløbet eller ej, skal du søge om at deltage. Der er deadline for ansøgning den 19. september og kick-off den 6. oktober.

LÆS MERE OG ANSØG OM DELTAGELSE I ACCELERATOR-FORLØBET

The Regulatory Journey
En anden del af Beyond Beta REACT programmet er The Regulatory Journey. Her får du værktøjer til og indsigt i de regulativer, der kræves for at få et medicinsk produkt på markedet, så du kan planlægge din business case derefter.

Danish Life Science Cluster, Accelarace og Symbion har i samarbejde med Lean Entries og danske regulatoriske eksperter udarbejdet et nyt regulatorisk servicekoncept, hvor du som startup kan gennemskue din regulatoriske rejse og blive skarp på dine omkostnings- og tidsestimater. Dertil vil du få mulighed for at deltage på online træningssessioner og workshops, hvor du kan stille spørgsmål og erfarne regulatoriske konsulenter vil justere din rejse og give dig konkrete råd.

Tilmeld dig inden den 7. september og kom til den indledende workshop den 21. september. Vi slutter den regulatoriske rejse med en fælles workshop den 23. november.

TILMELD DIG THE REGULATORY JOURNEY HER