Videnrejse – A.I. i diagnostik i Sydtyskland
Tag med Danish Life Science Cluster på videnrejse i Sydtyskland. Vi skal udforske de seneste fremskridt inden for kunstig intelligens (AI) og anvendelsen inden for medicinsk diagnostik.
Sydtyskland er kendt for sin banebrydende teknologiske udvikling. Området har markeret sig som et epicenter for forskning og innovation inden for sundhedssektoren og specifikt inden for integreringen af kunstig intelligens i diagnostiske processer.
På turen har du mulighed for at komme i dialog med førende eksperter, forskere og virksomheder inden for AI og sundhedssektoren. Få indblik i teknologiske udfordringer, muligheder og etiske overvejelser ved integrationen af kunstig intelligens i medicinsk praksis.
Undervejs vil der være tid til at netværke og skabe nye relationer og samarbejde mellem danske og sydtyske aktører. Turens formål er også at styrke relationerne mellem de to regioner og åbne døre for fremtidige samarbejdsprojekter.
Programmet afholdes på engelsk.
Program (opdateres løbende)
Mandag d. 15. januar – Besøg hos BioLago, Konstanz:
- 11:30 – 12:00 Meetup, check-in og networking
- 12:00 – 13:00 Velkomst og networking-frokost
- 13:00 – 14:00 Oplæg og paneldebat
Tema: Best practices in international partnerships - 14:00 – 16:00 Besøge virksomhed
- 17:00 – 20:00 Netværksmiddag
Efterfulgt af fagligt indhold om best practices indenfor partnerskaber på tværs og virksomhedsbesøg. Dagen afrundes med en networking-dinner med lokale virksomheder og Biolagos medlemmer (både nationale og internationale).
Tirsdag d. 16. januar – Besøg hos BioRegio, Stuttgart:
- Virksomhedsbesøg f.eks. i Tuebingen med BioRegio
Onsdag d. 17. januar – Besøg hos BioRN, Heidelberg:
Dagen deles op, så lokale deltagere har mulighed for at deltage formiddag og/eller eftermiddag
- 9:00 – 9:30 Check-in og networking
- 9:30 – 10:00 Velkomst og AIH-cluster introduktion
- Jürgen Hesser, Universitätsmedizin Mannheim
- AI Health Innovation Cluster
- IWR Heidelberg
- 4EU+ Alliance
- 10:00 – 12:00 Faglig session 4-6 akademiske indslag
- Cleo-Aron Weiß, Universitätsklinikum Heidelberg, Computational Pathology
- Denis Shapiro, Universitätsklinikum Heidelberg, The intersection of AI, Spatial omics and digital pathology
- Amit Agarwal, Universität Heidelberg
- 12:00 – 14:00 Networking frokost
- 14:00 – 14:30 Velkomst og oplæg af BioRN; BW-i
- TBA, BW-i
- Daniela Weber, BioRN
- 14:30 – 15:30 Faglig session; Virksomheder pitcher
- 15:30 Networking
Turen er en del af projektet EXCELIVING som støttes af COSME programmet under Den Europæiske Union og løber fra 01.02.2022 – 01.03.2024.