AFLYST! Webinar: Få indsigt i det israelske marked og mulighed for partnerskab med dataarbejde

Hvordan kommer man ind på det israelske marked? Og hvordan får man partnerskaber med lokale hospitaler? Deltag på dette webinar og få den nyeste viden og indsigt om det israelske marked og dataarbejde med to lokale hospitaler, Clalit Healthcare og Ichilov Hospital. Du får også mulighed for senere at pitche for hospitalerne.

Dette webinar afholdes på engelsk.

Bliv en del af Israels verdensklasses sundhedsinnovationsøkosystem

Udforsk innovation og forretningsmuligheder på et af verdens største sundhedsinnovationsmarkeder gennem SDG Landing Pad-programmet.

Som en del af programmets aktiviteter, afholder Innovation Center Denmark Tel Aviv og Danish Life Science Cluster dette webinar om det israelske marked.

Mød to israelske hospitaler, som vil fortælle om deres arbejde med data, muligheder og udfordringer. Du får også mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne.

Hvorfor deltage på dette webinar?

  • Få en introduktion til Israels innovationsøkosystem, med fokus på integration i Israels digitale sundhedslandskab, som en udenlandsk (dansk) virksomhed.
  • Hør om tre aktuelle udfordringer – patient adherence, sleep, og crisis management
  • Hør om dine muligheder i SDG Landing Pad-programmet: Introduktion og tidslinjeoversigt

Hvem er du?

Dette webinar er relevant for dig, hvis du vil skalere din digitale sundheds- eller AI-startup ved hjælp af premium-datasæt sammen med etablerede verdensledere inden for digital sundhedsinnovation.

Vi sender link til optagelse af webinaret efterfølgende, så du kan se/eller gense på et senere tidpunkt. Men vi opfordrer til, at du deltager live, så du kan stille spørgsmål.

Program

  • Velkomst
  • Introduktion af det israelske marked
    v/Innovation Center Denmark Tel Aviv
  • Præsentation af tre udfordringer fra sygehusene Clalit Healthcare og Ichilov Hospital fra:
    • Ze’ev Weinfeld, Executive, Consultant and Entrepreneur, Clalit Innovation
    • Adi Berliner, Head of data-driven behavioral insights, Clalit Innovation
    • Omer Muzzafi, COO, Ichilov-Tech
    • Benny Soffer, (ny) CEO, Ichilov Tech
  • Q&A: Stil dine spørgsmål til sygehusene
  • Next step: Pitch din løsning for et ekspertpanel (dato følger)

I forbindelse med projektet SDG Landing Pad-program får tre danske startup virksomheder mulighed for at deltage i et partnerskab med Clalit Healthcare og Ichilov Hospital.

De deltagende virksomheder modtager:

  • Et internationaliseringsprogram skræddersyet til at passe til din løsning og forretning
  • Test og valider dit produkt på et marked med håndgribelige forretningsmuligheder
  • En værktøjskasse til at arbejde strategisk med SDG’erne for at fremtidssikre din forretningsmodel, sikre medarbejderfastholdelse og udforske globale muligheder
  • Peer-to-peer-feedback
  • Finansieringsmuligheder
  • Internationaliseringsteam bestående af eksperter inden for SDG’erne, sektoreksperter fra innovationscentret, forskere m.fl.
  • Markedsbesøg

Ja tak – tilmeld mig webinaret