Webinar: Life science i Baden-Württemberg (Sydtyskland)
Sydtyskland er førende inden for forskning og innovation i sundhedssektoren og kunstig intelligens. Hvilke muligheder giver det for danske virksomheder og forskere? Deltag i vores webinar og udforsk de innovative muligheder inden for life science og velfærdsteknologi i Baden-Württemberg!
Hvad er potentialet for kunstig intelligens og hvordan det transformerer landskabet inden for sundhedsinnovation?
På dette webinar deler vi indsigt og perspektiver, der kan inspirere din vej ind i fremtidens sundheds- og teknologisektor i Sydtyskland – her med fokus på Baden-Württemberg.
Hør om forskellige muligheder i Baden Württemberg og hvilke muligheder der er i området både for virksomheder og forskere.
Webinaret foregår på engelsk og bliver optaget.
Program (opdateres)
- Velkomst v/Bjørg Dam, projektleder, Danish Life Science Cluster
- Baden-Württemberg generelt og relationer til Danmark
v/Marian Kern, Manager Internationalisation, Baden-Württemberg International - Life science og medtech i Baden-Württemberg
v/Michele Benker, Manager Corporate & Investor Services - Baden-Württemberg som AI-lokation
v/Lisa Jaegaer, Manager Corporate & Investor Services, Baden-Württemberg International
Webinaret er optakt til vores kommende videnrejse til Sydtyskland, men du kan deltage på webinaret uafhængigt af turen.
Læs om: Videnrejse – A.I. i diagnostik i Sydtyskland
EXCELIVING støttes af COSME programmet under Den Europæiske Union og løber fra 01.02.2022 – 01.03.2024.