Fra bredt samarbejde med mange behov og ønsker – til én samlet demensløsning

For mange kokke fordærver maden, siger et gammelt ordsprog.

Et ’normalt’ OPI-samarbejde har få ’kokke’: en offentlig organisation, f.eks. en kommune, og en virksomhed. Også videninstitutioner kan indgå i samarbejdet og bidrage med fx den nyeste viden. Sammen udvikler parterne en ny løsning. Undervejs bliver brugerne inddraget undervejs i processen.

Demensløsningen Otiom er resultatet af et meget bredt samarbejde mellem personer med demens, pårørende, plejepersonale, foreninger, flere kommuner og videninstitutioner.  Så hvad er opskriften på et vellykket OPI-samarbejde – med så mange kokke, ønsker og behov?

“Hvis hver part byder ind med det, de er ”eksperter” i samt stiller op på lige vilkår med fælles ønske om at samarbejdet skal lykkedes, så er vejen lagt for et potentielt godt resultat.”  

– Thomas Pedersen, direktør, Otiom

(Op-)starten på et smukt OPI-samarbejde

Otiom er udviklet af den danske virksomhed ACUBIT (udvikler lokaliseringsteknologi vha. IoT), der blev inviteret med i OPI-projektets opstartsfase. Selve projektet har krævet flere års arbejde og investeringer, fra både private investorer og offentlige instanser, før den rigtige teknologi blev fundet og løsningen skabt.

– Udgangspunktet for OPI-projektet var, at når så mange personer med demens forsvinder hvert eneste år, må det være fordi, de nuværende hjælpemidler og teknologier ikke er gode nok.  Det blev i starten af projektet hurtigt tydeligt, at ingen af de eksisterende teknologier kunne løse problemet, fortæller Thomas Pedersen, grundlægger og direktør i Otiom.

Otiom begyndte samarbejdet omkring udvikling af demensløsningen ved at tale med de forskellige kommuner i slutningen af 2017. Ældre Sagen var fra start en fast og aktiv partner i projektet. Sammen havde de et klart ønske om at finde en teknologi, der både var tilpasset plejernes hverdag og finde den løsning som gav mest værdi til mennesker med demens og deres pårørende.

Men hvordan sikrer man som privat aktør/virksomhed, at man også ender med et produkt eller løsning, som opfylder så mange krav og ønsker. Og kan sælges bagefter? Thomas Pedersen peger på flere ting, som har gjort det brede samarbejde til en succes:

– Både brancheorganisationer og kommuner viste fra start utrolig stor velvillighed til at dele erfaringer, hjælpe med ressourcer og deltage i alt hvad vi inviterede dem til. Det gjorde vores valideringsfase betydeligt hurtigere og bedre, da de værdifulde input, ellers ville have taget lang tid at få. Dermed kunne vi også undgå en senere produktlancering og risikere at stå med et dårligere produkt.

– Via Ældre Sagen og Videnscenter for Demens, samt pårørende, kunne vi løbende vise og teste den seneste udvikling hen mod den endelige løsning og på den måde få sikkerhed for, om vi var på rette kurs.

Danmarks største OPI-samarbejde

Når Otiom kalder samarbejdet for Danmarks største, så er det målt på omfanget af samarbejdspartnere, som så vidt Thomas Pedersen ved, ikke har været set før:

– Konstellationen af mange virksomheder, vidensinstitutioner og fagfolk, gav ret hurtig en retning for hvordan vi skulle arbejde sammen. Vi oplevede alle, at vi arbejdede mod samme mål: at finde fremtidssikre og “holistiske” løsninger, der tænkte det hele med.

Thomas Pedersen oplevede et meget stort engagement og mange kvalificerede spørgsmål under hele processen:  – Alle tog godt imod det, vi kom med. De ønsker og behov hver part havde fra start, bliver betydelig mere motiverende, hvis man kan se, at de kan blive indfriet. Tror vi.

Thomas Pedersen vil især fremhæve 3 ting som vigtige læringspunkter fra projektet:

1. Den fælles retning og fælles (overordnede) mål gjorde det nemt at fokusere på udviklingssporene, der kan opsummeres til: Teknologiske udfordringer, Betjening af løsningen samt design af enhed.
2. Alle samarbejdspartnere ønskede “holistiske” løsninger, der tænkte det hele med. Vores brugs- og prototype test hjalp os med at træffe beslutninger og få viden om den hverdag, vores løsning skulle fungere i.
3. Som selskab var det nemt at beslutte og lave løsningen i forhold til at vores OPI-(for)mål: at produktet var tilpasset præcis efter (bruger-)behov og de nuværende udfordringer, vores samarbejdspartnere havde.

Særlige forudsætninger for OPI-samarbejde

Hvis Thomas Pedersen skal komme med nogle generelle opmærksomhedspunkter omkring Offentlig-Privat Innovation, så er det:

– Et offentlig-privat innovationssamarbejde – og offentlig deltagelse generelt, er utrolig tidskrævende og ikke for enhver organisation.

– Projektfinansiering (dvs. godtgørelse via timerefusion) kræver rigtig meget dokumentation og administrative ressourcer.

– Det er vigtigt at bruge den viden, som opstår undervejs: Viden er værdifuld når man skal tilpasse sit produkt til markedet.

– Undervurder ikke feedback og input fra fagpersonalet. Deres test af produkt og koncepter endnu vigtigere. Og kan ikke vurderes højt nok.

– Gennemsigtigheden i støtteordninger og tildelte (offentlige midler) er ikke god nok. Så søg hjælp, brug andres erfaringer, og få sparring.

Baggrunden for OPI-projektet ”Fremtidens demenssikring”

På baggrund af mange tragiske dødsfald blandt demente i 2014 og 2015, tog Ældre Sagen Aalborg i december 2015 initiativ til et forskningssamarbejde med Aalborg Universitet og Aalborg Kommune. Efter en længere afklaringsfase indgik Ældre Sagen et OPI (Offentlig-Privat-Innovationsarbejde) med godt 60 interessenter – heriblandt ACUBIT/Otiom. Læs mere her

Her kan du se video om Udvikling af Fremtidens Demenssikring – et nordjysk offentlig-privat samarbejde:

Deltagere i ’Danmarks største OPI-projekt

Ældre Sagen, Life Science Innovation – North Denmark, Aalborg Kommune, Aalborg Universitet, en række personer med demensdiagnoser samt deres pårørende, Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt, Mariagerfjord og Thisted Kommune.

Foto: giselaatje/Pixabay.