Tværfagligt OPI-samarbejde resulterer i effektfuld behandling af døgnrytmeforstyrrelser

Omkring hver tredje apopleksipatient (blødning eller blodprop i hjernen) får depression, lider af svær træthed og døgnrytmeforstyrrelser efter blødning eller blodprop i hjernen. Konsekvensen af dette er i værste fald nedsat daglig aktivitetsniveau – og forringet livskvalitet. Døgnrytmelys har vist sig at have en gavnlig effekt.

Døgnrytmelys var et helt nyt koncept, da OPI-projektet ’Effekten af døgnrytmelys’ tog sin begyndelse i 2013. Projektet var en del af et større OPI-projekt støttet af Markedsmodningsfonden, hvor også Aarhus Universitetshospital og Chromaviso A/S var med. Projektet havde til formål at undersøge, om døgnrytmelys havde betydning for apopleksipatienter indlagt til rehabilitering.

– Patienter som lider af apopleksi (blødning eller blodprop i hjernen) er ofte udfordret af manglende døgnrytme, da de opholder sig inden for hospitalets mure og ikke får det (dags-)lys, som er nødvendigt. Følgevirkninger er ofte døgnrytmeforstyrrelser med udfordringer omkring søvn, træthed og depression, siger Ane Søby Eskildsen, kommunikationschef i Chromaviso og fortsætter: – Så hvad kunne vi gøre for at få lyset – og de gavnlige effekter af lyset – inden for hospitalets vægge? Samtidig var der hensynet til personalet og deres behov for lys døgnet rundt at tage hensyn til.

Chromaviso gik med i OPI-projektet for at kunne (videre-)udvikle teknologien og gennem Rigshospitalets kliniske studie også få en dokumentation for effekten. Og på den måde modne løsningen ind i markedet og se potentialet i forhold til behandling.

Døgnrytmelys til behandling af depression – med flere gevinster

Resultaterne fra projektet viser, at døgnrytmelys har en signifikant effekt på patienter i forhold til f.eks. træthed, angst, depression, wellbeing og døgnrytmeforstyrrelser.

– Døgnrytmelys er en ny form for behandling af disse patienter. Derudover opleves døgnrytmelys også som en positiv gevinst for personalet, som arbejder på nat- eller skiftehold. For de lider også ofte af døgnrytmeforstyrrelser, siger Ane Søby Eskildsen.

– Den nye forskning viser, at de fysiske rammer er en vigtig del af det samlede behandlingstilbud. Lys er ikke bare lys. Almindeligt lys er sundhedsskadeligt fordi det forstyrrer døgnrytmen. Døgnrytmelyset genskaber det naturlige lys og er sundhedsfremmende – og uden bivirkninger.

For Chromaviso betyder resultaterne fra forskningsprojektet på Rigshospitalet, at flere og flere hospitaler overvejer døgnrytmelys som en del af behandlingen og deres miljø. For de efterspørgerdokumenteret effekt.

– Udover den kliniske evidens fra Rigshospitalet er det vigtigt, at vi siden 2013 har vist, at vi kan føre evidensen ud i virkeligheden. Altså sikre, at de resultater forskningen viser også er en realitet på de enkelte sygehuse – som alle har forskellige arbejdsgange, behov og hensyn. Derfor er sammenhængen mellem klinisk evidens og praktisk implementering afgørende, siger Ane Søby Eskildsen.

– Og så handler det i høj grad om at ’tappe’ ind i både de behov patienterne har – og de arbejdsgange personalet har. Og så forene dem. Både sundhedsfremme for patienterne, men også for personalet og deres arbejdsmiljø.

3 vigtige læringspunkter fra OPI-samarbejdet omkring døgnrytmelys

Fra projektets begyndelse har der været tydelige rammer omkring samarbejdet med en aftale mellem de forskellige parter. Parterne har fra start været enige om, hvem der gjorde hvad, og hvad de hver især kunne bidrage med, og hvem der havde ansvar for hvad.

Ane Søby Eskildsen giver her sine 3 vigtige læringspunkter i forhold til OPI-projektet:

1. Kast jer ud i det! Grib den fantastiske mulighed der er for at få en dyb indsigt i patienters og personalets hverdag, udfordringer og behov, arbejdsgange etc. Udnyt læring om, hvordan praksis er.

2. Ting, tager tid! Forskning og kliniske studier er vigtige, men det tager tid. Det tager tid for forskere at gennemføre et klinisk studie,  indsamle data, skrive, analysere og publicere resultaterne. Så vær tålmodig – det lønner sig.

3. Følg op! For os har den nye viden og indsigt givet os en headstart i markedet. Gennem inddragelse af patienter og personale har vi fået uvurderlig viden om, hvordan lys påvirker menneskers døgnrytme og hverdag. Og kan bruge det i vores videreudvikling af løsninger.

– Vi vil helt sikkert kaste os ud i andre projekter igen – og gør det allerede. Vi skal blive ved med at udvikle os og vores løsninger. Og være på forkant med markedet, slutter Ane Søby Eskildsen.

Chromaviso har i dag implementeret døgnrytmelys på mere end 50 hospitaler, psykiatriske afdelinger og plejehjem i Danmark og Sverige.

FAKTA OM FORSKNINGSPROJEKTET ’EFFEKTEN AF DØGNRYTMELYS’

• Forskningsprojektet foregik på Rigshospitalet Glostrup og blev sat i gang i 2013 og offentliggjort i 2017. Ph.d.-afhandling og artikler blev publiceret i løbet af 2018-2019.
• Døgnrytmelyset er designet til at efterligne solens naturlige lys i løbet af et døgn og derved skabe den nødvendige sammensætning af lys og mørke.
• Projektet er det første studie internationalt, der måler effekten af døgnrytmelys på indlagte patienter. Det er læge og Ph.D. Anders West, som har undersøgt effekten af naturligt døgnrytmelys i sit Ph.D projekt.
• 90 patienter deltog i det kliniske studie.