Behovsbazar – afklaring af behov inden for mental sundhed og lighed i sundhed (Sorø)
Søger du inspiration til projekter om mental sundhed og lighed i sundhed? Vi inviterer til behovsbazar, hvor vi alle kan blive klogere på, hvilke behov der er inden for mental sundhed og lighed i sundhed. Hvad skal der til at for højne den mentale sundhed, og hvem står med hvilke behov? Afholdes i både Sorø og København.
Formålet med behovsbazaren er at samle interesserede SMV’er til at høre om de behov, som offentlige aktører kan have inden for mental sundhed og lighed i sundhed.
Det kan fx være koncepter til nye løsninger eller produkter, ny viden ellers organisations- eller procesinnovation.
Denne Behovsbazar afholdes i Sorø – tilmeld dig Behovsbazaren i København
På behovsbazaren vil der være workshops, hvor deltagerne lærer hinanden at kende, ekspertoplæg, præsentationer af behov fra forskellige aktører samt samtalesalon.
Behovsbazaren leder hen imod en eventuel ansøgning til puljen i Erhvervsfyrtårn Life Science.
Efter behovsbazaren følger en række masterclasses (modul 2) samt et pitch-event (modul 3), hvor virksomheder kan få feedback med henblik på en kommende ansøgning til Erhvervsfyrtårnet pulje. Disse events annonceres seperat.
Læs mere om: Den åbne pulje i Erhvervsfyrtårn Life Science
Mød behovet med din løsning
Et velkvalificeret behov er udgangspunktet for udviklingen af den helt rigtige løsning. Derfor inviterer vi både behovsejere og virksomheder til en behovsbazar, hvor vi i fællesskab bliver bedre til at formulere behovene og kvalificere, hvor skoen virkelig trykker. Virksomhederne stiller spørgsmålene, og behovsejerne – kommune, hospital, NGO m.m. – udfolder deres behov.
Bliv en del af Erhvervsfyrtårnet Life Sciences Vækstplatform og accelerer vejen fra behov til løsning – sammen med ligesindede.
Dette er første ud af tre moduler i forløb 1. Vi annoncerer løbende de forskellige forløb.
Program
Vi tager forbehold for løbende ændringer i programmet.
12.00-12.10 Velkommen
12.10-12.30 Speeddating – vi lærer hinanden at kende
12.30-12.50 Behov-pitch: Den tværfaglige koordinering er svær at få tid til i en travl hverdag
v/ Katrine Cortnum-Fly, seniorkonsulent – Digitalisering og Hverdagsteknologi, Gladsaxe kommune
Arbejdet på Gladsaxe Kommunes Midlertidige Rehabiliteringspladser består af en omskiftelig og travl hverdag, med komplekse borgerforløb, mange forskellige samarbejdspartnere både internt og eksternt. For at give borgerne den bedste rehabilitering og sammenhæng i deres forløb, stiller det store krav til den tværfaglige koordinering og dokumentation – en tid der er svær af få plads til i det daglige.
12.50-13.10 Behov-pitch: Fair indsats
v/ Gorm Rabølle-Knudsen, Forbyggelses– og Udviklingskonsulent, Slagelse Kommune
Kommunerne er presset på ressourcer og samtidig optaget af, hvordan vi skaber mere retfærdighed i sundheden. Skal vi sikre retfærdighed – at de svageste borgere med de dårligste sundhedskompetencer understøttes mest – så har vi behov for en platform, en database e.l., der kan understøtte kommunerne i at give differentieret adgang til og understøttelse fra f.eks. velfærdsteknologi og fagpersonale.
13.10-13.25 Pause
13.25-13.30 Introduktion til samtalesalon og behovskvalificering
13.30-14.00 Samtalesalon og behovskvalificering i grupper – 1. runde
14.00-14.30 Samtalesalon og behovskvalificering i grupper – 2. runde
14.30-14.50 Opsamling
14.50-15.00 Afrunding og introduktion til modul 2 og modul 3
Behovsbazaren bliver i første omgang afholdt i både København og på Sjælland. Senere på året bliver der afholdt behovsbazarer andre steder i landet.
NB: Når du deltager i dette arrangement, vil din tid blive brugt som medfinansiering til projektet ‘Erhvervsfyrtårn Life Science’ til en timepris på 373 kr. Vi beder dig underskrive en partnererklæring efter tilmelding og registrerer dine timer umiddelbart efter eventet.
Er du fra en virksomhed, beder vi dig også underskrive en de minimis-erklæring og SMV-erklæring inden du deltager på eventet.
Arrangementet medfinansieres af Den Europæiske Union.