Behovsbazar – afklaring af behov inden for mental sundhed og lighed i sundhed (København)

Søger du inspiration til projekter om mental sundhed og lighed i sundhed? Vi inviterer til behovsbazar, hvor vi alle kan blive klogere på, hvilke behov der er inden for mental sundhed og lighed i sundhed. Hvad skal der til at for højne den mentale sundhed, og hvem står med hvilke behov? Afholdes i både Sorø og København.

Formålet med behovsbazaren er at samle interesserede SMV’er til at høre om de behov, som offentlige aktører kan have inden for mental sundhed og lighed i sundhed.

Det kan fx være koncepter til nye løsninger eller produkter, ny viden ellers organisations- eller procesinnovation.

Denne Behovsbazar afholdes i København – tilmeld dig Behovsbazaren i Sorø

På behovsbazaren vil der være workshops, hvor deltagerne lærer hinanden at kende, ekspertoplæg, præsentationer af behov fra forskellige aktører samt samtalesalon. 

Behovsbazaren leder hen imod en eventuel ansøgning til puljen i Erhvervsfyrtårn Life Science.  

Efter behovsbazaren følger en række masterclasses (modul 2) samt et pitch-event (modul 3), hvor virksomheder kan få feedback med henblik på en kommende ansøgning til Erhvervsfyrtårnet pulje. Disse events annonceres seperat.

Læs mere om: Den åbne pulje i Erhvervsfyrtårn Life Science

Mød behovet med din løsning

Et velkvalificeret behov er udgangspunktet for udviklingen af den helt rigtige løsning. Derfor inviterer vi både behovsejere og virksomheder til en behovsbazar, hvor vi i fællesskab bliver bedre til at formulere behovene og kvalificere, hvor skoen virkelig trykker. Virksomhederne stiller spørgsmålene, og behovsejerne – kommune, hospital, NGO m.m. – udfolder deres behov.  

Bliv en del af Erhvervsfyrtårnet Life Sciences Vækstplatform og accelerer vejen fra behov til løsning – sammen med ligesindede.  

Dette er første ud af tre moduler i forløb 1. Vi annoncerer løbende de forskellige forløb. 

Program 

Vi tager forbehold for løbende ændringer i programmet.  

12.00-12.05 Velkommen

12.05-12.25 Speeddating – vi lærer hinanden at kende

12.25-12.40 Ekspertoplæg og behov-pitch: Udvikling af partnerskaber om evidensbaserede kommunale stressindsatser
v/ Christian Gaden, Psykolog og Adm. Dir., Fonden for Mental Sundhed

Fonden Mental Sundhed har 10 års erfaring med etablering af evidensbaserede kommunale stressindsatser. Men der er behov for at etablere partnerskaber om dataindsamling og udvikling af en samlet stepped care model til national skalering.

12.40-12.55 Ekspertoplæg og behov-pitch: OPI, Kommunenetværk og Samarbejde med virksomheder
v/ Dagmar Beck, udviklingskonsulent og Charlotte Hauerslev, special- og udviklingskonsulent,  Furesø Kommune

12.55-13.05 Behov-pitch: Hvordan behandler vi flere patienter med de samme ressourcer?
v/ Gitte Krogager, Region Hovedstadens Psykiatri

13.05-13.15 Behov-pitch: Systematisering og evaluering af lettere ikke-sproglige behandlingsmetoder
v/ Gert Barslund, Råd og Vejledning, PPR i Varde kommune

I Varde Kommunes PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) har de fokus på lettere forebyggende behandling til mindre børn og deres familier, der som udgangspunkt ikke er sproglig (samtalebaseret). Det kan fx være legeterapi, tegneterapi eller musikterapi. Hør om deres udfordringer med og behov for at få disse behandlingsformer systematiseret og evalueret.  

13.15-13.30 Pause

13.30-13.35 Introduktion til samtalesalon og behovskvalificering

13.35-14.30 Samtalesalon og behovskvalificering i grupper

14.30-14.50 Opsamling

14.50-15.00 Afrunding og introduktion til modul 2 og modul 3

Behovsbazaren bliver i første omgang afholdt i både København og på Sjælland. Senere på året bliver der afholdt behovsbazarer andre steder i landet.  

NB: Når du deltager i dette arrangement, vil din tid blive brugt som medfinansiering til projektet ‘Erhvervsfyrtårn Life Science’ til en timepris på 373 kr. Vi beder dig underskrive en partnererklæring efter tilmelding og registrerer dine timer umiddelbart efter eventet.
Er du fra en virksomhed, beder vi dig også underskrive en de minimis-erklæring og SMV-erklæring inden du deltager på eventet. 

Arrangementet medfinansieres af Den Europæiske Union. 

Tilmeld dig her