EXCELIVING ClusterXchange i Rumænien
Er du interesseret i det rumænske marked? Så tag med Danish Life Science Cluster på klyngeudveksling i Rumænien – du kan få tilskud til turen.
I projektet EXCELIVING er det blevet tid til anden klyngeudveksling og denne gang går turen til Rumænien. Sammen med vores partnere samler vi en masse spændende aktører og byder på sessions, der kan gøre dig klogere samt give dig mulighed for at netværke med potentielle samarbejdspartnere.
Formålet med turen er at hjælpe SMV’er med at designe og finjustere deres forretningsmodeller, udvikle nye partnerskaber og udforske nye forretningsmuligheder i Rumænien.
Derudover giver turen til Rumænien offentlige organisationer, vidensinstitutioner, GTS’er og klynger mulighed for at blive inspireret, få ny viden og danne nye partnerskaber.
Er udvekslingstur til Rumænien noget for dig?
Vi sammensætter et program, der er relevant for netop dig og din organisation. Men for at vi kan gøre det, har vi brug for at høre, hvorfor du er interesseret i Rumænien. Det kunne for eksempel være for at:
- undersøge produktionsmuligheder
- lære mere om det rumænske marked
- ønske om at møde de første kontakter, der kan bane vejen for at træde ind på det rumænske marked
Det kan også være noget helt fjerde, som du interesserer dig for.
SAVE THE DATE
Vi arbejder på at skabe et spændende program og opdaterer løbende. Er du allerede nu interesseret i turen, så sæt kryds i kalenderen og kontakt Nanna Broch Mortensen for mere information.
Om EXCELIVING
EXCELIVINGs formål er at fremme sunde, aldersvenlige og bæredygtige levemiljøer, såsom vores hjem, plejehjem, arbejdspladser, skoler, offentlige bygninger osv. EXCELIVING-projektet fokuserer på levemiljøer via tværsektorielle dimensioner: velfærdsteknologi, kommunikationsteknologi, home automation, belysning, møbler og byggematerialer.
Læs mere om projektet her.
Udvekslingssturen er en del af projektet EXCELIVING som støttes af COSME programmet under Den Europæiske Union og løber fra 01.02.2022 – 01.03.2024.