Webinar: Diversitet og inklusion – hvorfor D&I er afgørende for SMV’er

At arbejde med diversitet og inklusion kan hjælpe din virksomhed med at fastholde og tiltrække medarbejdere og grundlæggende skabe en mere bæredygtig virksomhed på mange parametre. Deltag i dette webinar og lær mere om, hvordan du skaber en inkluderende arbejdsplads med plads til mange forskellige kompetencer.

Diversity & Inclusion (D&I) er forbundet med vellykkede organisationer og innovative, højt ydende teams. Men hvad betyder det hele? Hvordan bærer man sig ad med at arbejde med D&I for at opnå den outperformance, som bl.a. McKinsey har dokumenteret mange gange gennem årene?

Det vil vi dykke yderligere ned i på dette webinar, hvor du ikke kun vil få en introduktion til det grundlæggende i D&I, herunder også ubevidste bias, men også får tips og tricks til, hvad du kan gøre på længere sigt for at implementere D&I i din organisation, og hvad du kan starte med allerede i morgen.

Lær om

  • Hvad er D&I grundlæggende?
  • Hvordan implementerer du D&I i din organisation?
  • Hvad skal der til for at komme i gang – allerede i morgen?

Mød eksperten

Oplægsholder på dette webinar er Helene Aagaard; passioneret leder med 15 års erfaring inden for strategi, kommunikation, organisationsudvikling, bæredygtighed og interessentledelse fra Ørsted og A.P. Møller – Mærsk. Specialiseret i politik, strategisk kommunikation og ledelse i virksomheder og organisationer, der arbejder på tværs af sektorer og dermed med mange forskellige interessenter.

I næsten fire år har hun været CEO hos Diversity Factor, et ledelseskonsulentbureau med fokus på at skabe inkluderende arbejdsmiljøer, hvor alle trives.

Derudover er Helene: nogens datter, mentor, mor, mentee og veninde, feministisk, socialliberal, fast Roskilde musikfestivalgæst, ivrig boglæser, rejsegal og stor fan af Bourgogne- og Brunello-vine og cookies.

Program

12:30 Velkomst v/Nanna Broch Mortensen, projektleder, Danish Life Science Cluster
12:35 At lære at lede kompleksitet – D&I: hvorfor, hvordan og hvad? v/ Helene Aagaard, CEO, Diversity Factor
13:15 Åben diskusson om D&I v/ Agustí Padrós, Project Manager, Smartech Cluster
13:30 Tak for i dag

Webinaret afholdes på engelsk.

En webinarserie for smv’er med internationalt udsyn

Dette webinar er en del af EXCELIVING-træningsprogrammet, som sætter fokus på SMV’ers og andre klyngemedlemmers behov for viden og træning. Gennem 10 gratis webinarer kan du få viden og inspiration om emner inden for digitalisering, avancerede teknologier, ledelse, bæredygtighed og internationalisering.

Du kan deltage i et webinar eller flere. Alle webinarer kan ses uafhængigt.

Se eller gense

Optagelser af tidligere webinarer på EXCELIVING Helpdesk

 

Om EXCELIVING

EXCELIVING-projektet fokuserer på levesteder via tværsektorielle dimensioner: hjemmeautomatisering, velfærdsteknologi, belysning, møbler og byggematerialer. På den måde fremmer EXCELIVING et holistisk perspektiv på habitatværdikæder med fokus på elementer, der har en direkte indvirkning på fremme af sunde, aldersvenlige og bæredygtige miljøer. Læs mere om EXCELIVING her.

This project has received funding from the European Union’s COSME programme under Grant Agreement no. 101037887. The content of this website represents the views of the author only and is his/her sole responsibility; it cannot be considered to reflect the views of the European Commission and/or the European Innovation Council and SMEs Executive Agency (EISMEA) or any other body of European Union. The European Commission and the Agency do not accept any responsibility for the use that may be made of the information it contains.

Tilmeld dig webinaret her