Diskussioner, videndeling og erfaringer med praktisk brug er kernen i Danish Life Science Clusters regulatoriske ERFA-netværk. En rundspørge viser, at både deltagere fra det offentlige og det private finder værdi og ny viden i netværket. Og det er godt for både forretning, patienter og medarbejdere i sundhedssektoren, mener deltagerne.